Gå til hovedindhold

Schnitzel med spidskålssalat

En smagfuld schnitzel med sprød og lækker spidskålssalat til.

(3 pers.)

Schnitzel med sprød spidskålssalat

3 skinkeschnitzler
salt og peber
1 fed hvidløg
2 spsk. persille
100 g mozzarella
125 g bacon i skiver
1 spidskål
400 g bælgærter
1 rødløg
125 g blåbær
Dressing:
½ dl olie
2 spsk. limesaft
1 spsk. agavesirup
1 spsk. peanutbutter

Kunne du lide denne opskrift på schnitzel med spidskålssalat? Prøv også kylling i bacon med blomkålssalat til

Sådan laver du schnitzel med spidskålssalat

Bank schnitzlerne flade og krydr med salt og peber.

Hak hvidløg, persille og mozzarellaen til en grov blanding.

Fordel osteblandingen på den ene halvdel af schnitzlerne, fold den anden halvdel over og vikl bacon om.

Snit kålen, bælg ærterne, hak rødløget fint og bland grøntsagerne med blåbær.

Pisk olie, limesaft, sirup og peanutbutter sammen til en glat dressing og kom den over spidskålssalaten.

Steg schnitzlerne ved jævn varme, til de er gyldne og gennemstegte.

Servér dem med spidskåls­salaten.

Prøv også: Bøf bearnaise på LCHF-manér

Læs mere om