Småkager med nødder
Opskrift på småkager med nødder
Bag lækre småkager med blandede nødder, mørk chokolade og kokospalmesukker. Småkagerne er glutenfri og mælkefri.
Opskriften er til 10 stk.
Prøv også: Skønne snickers wannabe
Ingredienser - småkager med nødder
200 g blandede nødder
50 g sesamfrø
1 tsk. Husk
2 spsk. kokospalmesukker
½ spsk. kakao
2 æg
1 spsk. kokosolie
3 spsk. vand
½ tsk. vaniljepulver
100 g mørk chokolade
50 g mandler
Prøv også: Choko-lakrids mandler
Fremgangsmåde - småkager med nødder
Hak nødderne og bland dem med sesamfrø, Husk, kokospalmesukker og kakao. Pisk æg, kokosolie, vand og vaniljepulver sammen, hak chokoladen og vend den i sammen med nøddeblandingen. Rør dejen godt sammen og stil den på køl i 30 min. Del dejen i 10 og tril dem til kugler med fugtige hænder. Hak mandlerne fint og tril kuglerne deri. Sæt kuglerne på en plade med bagepapir, tryk dem let flade og bag dem ved 175° i 25 min.
TIP: Kokospalmesukker har et såkaldt lavt GI (glykæmisk indeks), hvilket betyder, at det ikke påvirker blodsukkeret i særlig høj grad og kan derfor nydes i små
mængder, også når man spiser efter LCHF-principperne.
Artiklen indeholder affiliate links.