Tomatsuppe opskrift
Opskrift på tomatsuppe
Lav en skøn hjemmelavet tomatsuppe helt fra bunden. Den her tomatsuppe er perfekt til dig der spiser LCHF, men kan nydes af alle!
Ingredienser - Tomatsuppe
1 løg
2 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
1 rødbede
10 ovntørrede tomater
1 dåse hakkede tomater
Frisk timian eller 1 tsk. tørret timian
Frisk basilikum eller 1 tsk. tørret basilikum
1 l bouillon
Salt og peber
Tilbehør:
Creme fraiche
SE OGSÅ: Opskrift på ærtesuppe med røgede østers
Fremgangsmåde - Tomatsuppe
Hak løg og hvidløg og steg dem i en kasserolle i halvdelen af olien i ca. 10 min.
Riv rødbeden og lad den stege med i 2-3 min.
Tilsæt resten og lad det simre ved lavt blus i 30-40 min.
Brug de ovntørrede tomater til den dejligste tomatsuppe.
PRØV OGSÅ: Muslingesuppe med boller
Lav dine egne, ovntørrede tomater
10 modne tomater
1 dl olivenolie
Flagesalt
Olie til opbevaring
Fremgangsmåde - Tomatsuppe
Halvér tomaterne og fjern stilk og kerner. Læg tomaterne med skindsiden nedad og lad dem tørre i ovnen i 5-8 timer ved ca. 100º.
Læg de afkølede tomater i glas og dæk dem med olie. De holder sig længe i køleskabet og to-tre dage ved stuetemperatur.
Rigtig mange LCHF slankeopskrifter gør sig godt både som forretter og hovedretter, og du kan sagtens servere dem for gæster, som ikke spiser efter LCHF-principperne. Du finder mange flere LCHF opskrifter lige her.