Tortillachips med guacamole
Opskrift på tortillachips med guacamole
Low carb tortillachips af revet ost, serveret med den lækreste guacamole.
Prøv også: Hjemmelavede flæskesvær
Ingredienser - Tortillachips med guacamole
200 g courgetter
300 g revet mozzarella
75 g parmesan
1 tsk. spidskommen
½ tsk. hvidløgspulver
½ tsk. chilipulver
1 avokado
1 spsk. limesaft
1 fed hvidløg
1 spsk. cremefraiche
Salt og peber
Prøv også: Hjemmelavede saltmandler med krydderurter
Fremgangsmåde - Tortillachips med guacamole
Riv courgetterne fint, pres væden fra og bland det med mozzarella, parmesan og krydderier. Fordel blandingen på en plade med bagepapir og bag blandingen ved 210° i 10 min.
Lad osteblandingen afkøle i 10 min. og klip den i trekanter med en saks.
Fordel chipsene på bagepladen og bag dem i yderligere 5-6 min. ved 250°, til de er gyldne og sprøde.
Mos avokadokødet med limesaft, presset hvidløg og cremefraiche og smag guacamolen til med salt og peber.
Servér chipsene med guacamole som dip.
Tip:
Chipsene her skal spises, mens de er nybagte. De bliver bløde efter noget tid.