Gå til hovedindhold

Tunomelet (LCHQ)

Stærk tunomelet, når du er på LCHQ.

1 portion

Ingredienser:

½ dåse tun i vand (75 g)
½ løg
½ rød chili
10 blade frisk basilikum
4 grønne oliven
7 cherrytomater
3 æg
1 spsk vand
¼ tsk salt
1 knsp sort peber
1 spsk olivenolie
2 spsk revet ost 

Fremgangsmåde:

Lad tunfisken dryppe af, og del den i små stykker med en gaffel. Hak løget. Flæk og rens chilien, og skær den i tynde skiver. Snit basilikummen fint, og skær olivenerne i tynde skiver. Skær tomaterne i halve.

Slå æggene ud i en skål, og tilsæt tun, chili, basilikum, oliven, vand, salt og sort peber. Pisk det hele let sammen med en gaffel. Varm olivenolien op på en stegepande, tilsæt løgene, og steg dem kort uden at brune dem. Hæld æggemassen over, og skru ned til middel varme. Lad
omeletten stivne lidt. Fordel tomatbådene og osten ovenpå, og steg, til omeletten er fast. Ryst stegepanden af og til,
så omeletten ikke brænder på i bunden.

Server omeletten med en håndfuld bladgrønt, for eksempel babyspinat eller rucola.

Find flere opskrifter til LCHQ her 

 

 

Opskriften er fra bogen LCHQ - Low Carb High Quality.

Forlaget Lindhard og Ringhof

 

 

 

 

 

artiklen indeholder affiliatelinks

Læs mere om