Gå til hovedindhold

Lines første uge på L7 Kuren

Lines første uge på L7 Kuren er næsten gået, og det har været en god uge!

Så er første uge næsten gået, og det har været en god uge. 

Da vi er ved at flytte, har jeg haft meget travlt, og jeg har haft svært ved at få tid til madlavningen. Jeg har derfor nok i virkeligheden spist lidt for lidt, men resultatet er et vægttab på 1,5 kg. 

Vægten siger nu 74,0 - jubiii

Jeg er flere gange blevet reddet af salatbaren på min arbejdsplads, når jeg ikke liiiige har nået at lave en lækker madpakke selv. 

Det har også været rart, at have nogle retningslinjer! F.eks. at jeg kun må spise mellem kl. 7-19 - for så ved jeg ligesom, at der herefter er lukket. 

Jeg har heller ikke været sulten eller haft lyst til noget usundt, måske fordi jeg ved, at det er 'forbudt' efter kl. 19?! 

Anyway det har virket for mig – og jeg håber det fortsætter. 

Det har også været rart, ikke at være så fedt-forskrækket. Faktisk er der jo meget, jeg gerne må spise, og jeg må jo også få lidt lækker pesto til f. eks.. Det gør det hele lidt sjovere, når maden smager af noget og oveni købet mætter. 

Jeg er glad og positiv, og jeg glæder mig til at kiloene fortsat glider af!

Læs alle Lines blogindlæg her: