Maikens femte uge på L7 Kuren
5. Uge på L7
Så gik femte uge på L7 kuren. Kan nu egentlig ikke lide at kalde det en kur, da jeg selv ser forløbet, som min vej til en varig livsstilsændring.
Den sidste uge er gået fint.
På madsiden er jeg lidt mere udfordret. Der har været nogle fristelser, i form af to familiefester i weekenden, hvor LCHF-principperne ikke blev overholdt 100%, men det virker som om, at søndag altid er dagen, hvor jeg kommer på rette spor igen.
Livsstilsændringen smitter også lidt af på familien herhjemme, og vi spiser mere og mere det samme mad, som selvfølgelig er LCHF.
Det går stadig fint i fasteperioden. Jeg faster stadig mellem 19 og 07 og det er intet problem for mig at overholde. Har faktisk tænkt mig at bibeholde fasteprincipperne i hverdagene, når dette forløb er ovre.
Status
De her statusser bliver bare bedre og bedre. Vægten sagde til morgen -1,1kg og nu mangler jeg kun 1,9 kg for at have tabt 10 kg.
Jeg er faktisk mega stolt af mig selv og over at jeg har holdt løftet til mig selv for første gang i nogen år efterhånden. Jeg skal bare i mål inden 15 april og det kommer jeg også.
Udover de 10 kg vil jeg gerne af med 5 kg mere, men nu er fokuseret retter mod mit 1. Delmål på 10 kg.
Denne uges madplan:
Mandag:
Endnu en restedag
Tirsdag:
Mørbradbøffer i flødesauce med bacon og bløde løg(opskrift fra madbanditten.dk), tilbehøret blev for mit vedkommende kogt broccoli og drengene fik ris.
Onsdag:
Rester fra tirsdagens menu
Torsdag:
Karamelliseret hvidkål med spicy oksekød(madbanditten.dk)
Fredag:
Stegt flæsk med persillesovs. Bønnefritter i stedet for kartofler og en lchf persillesovs.
Lørdag:
Oksespidsbryst med rodfrugter i ovnen og Mayo til.
Søndag:
Endnu en restedag
http://acie.dk/opskrift-lchf-vafler-uden-hvede-og-gluten/
For flere billeder og inspiration til L7/LCHF kan du følge mig på Instagram: mor_til_f
Læs alle Maikens blogindlæg her:
Maiken og hendes forventninger til L7 Kuren
Maikens første uge på L7 Kuren
Maikens tredje uge på L7 Kuren
Maikens fjerde uge på L7 Kuren