Følg Maiken når hun tester L7 Kuren - her kan du læse om hendes første uge...
Planlægning
Selvom jeg egentlig har været 'i gang' i en måneds tid med min livsstilsændring er første uge som tester af L7 med Slankeklubben nu gået.
Tiden går stærkt, så planlægning er alfa omega, for at få L7 til at fungere sammen med min lille familie. DERFOR er dét at lave en madplan noget vi bruger tid på:
Vi planlægger aftensmad til en hel uge af gangen. Vi sparer tid i hverdagen, men ikke mindst penge og når man samtidig skal overholde bestemte kostregler, så fungere en madplan bare godt.
Ude at spise
Inden jeg sagde ja til at teste L7, havde vi allerede planlagt en tur ud og spise og bowle. Så lørdag blev dagen, hvor jeg allerede brød reglerne for L7, men det var med fuldt overlæg, og jeg fortryder ikke et sekund.
Jeg spiste den sidste mundfuld dessert kl. 20 ( som var det eneste forbudte vel og mærke ;-) og drak så vand resten af aftenen. Faste perioden blev derfor mellem kl. 20 lørdag og kl 8.00 søndag.
Søndag var det bare op på hesten igen, og jeg har holdt mig strengt til L7 lige siden.
Måltider
Min morgenmad består primært af smoothie med inspiration fra Mascha Vangs nye bog "Kom i gang med Macha Vang".
Den smager fantastisk og holder mig mæt længe. Jeg holder mig primært til tre måltider (ind i mellem et enkelt snackmåltid) da det høje fedt og proteinindtage giver mere mæthed.
Faste
Fasteperioden er intet problem for mig. Det er dejligt at kroppen får en pause, og man slipper for at spekulere over, hvad den næste snack skal være :-)
Jeg har valgt at faste mellem kl. 19 og kl. 07.
LCHF snack:
Status efter den første uge på L7 Kuren
Vægten sagde til morgen - 700 g, hvilket jeg er godt tilfreds med. Da jeg egentlig har været i gang med min livsstilsændring i over en måned, er det naturligt at vægttabet begynder at gå lidt langsommere. Hellere et stabilt og langsomt vægttab, end et hurtigt vægttab, hvor jeg tager det hele på igen bagefter.
For flere billeder og inspiration til L7/LCHF så følg mig på Instagram : mor_til_f
Ps. Har fået tilladelse af selveste Macha Vang til at henvise til hendes bog :-)