Gå til hovedindhold

Merete lever efter Low FODMAP diæten

Gregers Kirdorf
39-årige Merete Baun slap af med udspilet mave, mavesmerter og elevatorvægt, efter hun begyndte på den anerkendte Low FODMAP diæt.

Så gravid ud før Low FODMAP

Tillykke med maven” er ikke nogen specielt rar lykønskning at få, hvis man ikke er gravid. 
 
Det ved Merete. Hun har fået kommentaren mange gange − før hun var gravid med Mariam, der i dag er 2 år. Og selv om Merete syntes, det var lige så synd for personen, der havde sagt det, og som nu febrilsk forsøgte at komme ud af den lidt pinlige situation, var det heller ikke særlig rart at gå rundt og ligne en, der var gravid i sjette måned. 
 
− Der skulle ingenting til, før min mave blev stor som en ballon. Det var næsten ligegyldigt, hvad jeg spiste, så kunne jeg være sikker på, at min mave efterfølgende ville blive meget oppustet. Jeg gik i løst tøj − og allerhelst kjoler, hvor der var plads til min mave, og som også kunne skjule den, fortæller 39-årige Merete Baun fra Hornslet på Djursland. 
 
Men det var ikke kun det ydre, der generede Merete. Hun havde også voldsomt ondt i maven efter hvert måltid. En konstant smerte, der betød, at hun faktisk havde det bedst, når hun kunne lægge sig ned. 
Det var på det tidspunkt, snakken om glutenallergi og laktoseintolerance var på sit højeste, og Merete besluttede sig for at holde en pause fra al gluten og laktose. 
 

Irritabel tarm

I løbet af et par uger oplevede hun en bedring, men da hun blev testet hos sin egen læge, var hun hverken glutenallergiker eller laktoseintolerant. 
 
− Det var jeg ellers ret overbevist om, for så snart jeg indtog noget med gluten, spilede min mave sig lynhurtigt op, siger Merete. Hendes læge fortalte hende, at hun højst sandsynlig led af IBS, ”Irritable bowel syndrome”, også kaldet irritabel tarm-syndrom. IBS giver gener som oppustethed og et ændret afføringsmønster, og det kan som oftest ikke påvises med undersøgelser. Det er noget, lægen konstaterer ved at gennemgå symptomerne med patienten. 
 
Heldigvis var Meretes læge inde i den nyeste forskning på området og fortalte hende om australske forskere, der har udviklet den helt særlige Low FODMAP diæt, som går ud på at undgå nogle bestemte kulhydrater, hvis man har en irritabel tarm. 
 
− Det gav god mening for mig. Heldigvis kan jeg godt lide at sætte mig ind i sådan noget, og jeg nyder også at lave mad, hvilket er en stor fordel, når man skal begynde på Low FODMAP diæten. For det kan nemt virke ret overskueligt, indrømmer Merete. 
 

Detektivarbejde

Det var udsigten til at slippe af med de voldsomme mavegener, der drev hende, og som fik hende igennem diætens elimineringsfase, der typisk varer to til seks uger. Meretes varede otte uger, før hun følte, at hendes tarme havde fået en lang nok pause fra de problematiske kulhydrater.  I elimineringsfasen skæres en lang række ret almindelige fødevarer ud af den daglige kost, og det er dét, der kan gøre diæten svær for mange mennesker. 
 
− Det er en skrap diæt, og det sværeste var at undvære brødet. Men jeg begyndte at bage mit eget brød, og jeg kunne godt lide at finde på alternativer, siger Merete, der til daglig er kvalitetsansvarlig for tekstil i en virksomhed. 
 
Efter de otte uger begyndte Merete på diætens anden fase, som går ud på at reintroducere nogle af de fødevarer, hun havde udelukket i den første fase af diæten. Hun spiste for eksempel en halv avokado og opdagede, at det ikke gav mavekneb. Heller ikke dagen efter, hvor hun spiste en hel, og på tredjedagen halvanden. På den måde fandt hun ud af, at hun kan tåle en af de fem slags kulhydrater, som ifølge diæten kan forårsage problemer.
 
Sådan gik hun slavisk til værks med de forskellige fødevarer, og hun fandt ud af, hvad hendes tarme tålte, og hvad de protesterede over − og på den måde kan diætens anden fase godt være lidt af et detektivarbejde. Merete fandt ud af, at maven pustede sig op, så snart hun havde spist en bid af en gærbolle, et æble eller kål. Så det holdt hun op med at spise og vænnede sig til at leve efter Low FODMAP diæten. 
Hun har også mødt opbakning fra både familie og venner, der f.eks. har ringet og tjekket, hvad kun kunne tåle, før hun kom til middag hos dem.
 

Slank og symtomfri

Under sin første graviditet oplevede Merete sjovt nok, at hun kunne spise flere fødevarer, som ellers ikke anbefales ifølge diæten. Efter graviditeten tillod hun sig også forskellige fødevarer uden at få nogen videre symptomer − indtil i efteråret. 
Da begyndte mavepinen igen, og maven blev udspilet. Denne gang vidste Merete dog, hvad der skulle til for at slippe for smerterne, og i dag er hun tilbage på Low FODMAP 
diæten. Ikke på den strikse måde, men med mådehold. Mælken i køleskabet er altid laktosefri, og brødet er koldhævet, og så længe Merete begrænser det, hun ikke tåler, kan hun godt hælde en sjat almindelig mælk i kaffen på arbejdet.  
 
En anden sidegevinst ved at leve efter Low FODMAP diæten er, at hun har fået standset sin elevatorvægt, der gennem årene har svinget mellem 56 kg og 85 kg. I dag er vægten stabil på 67 kg. 
− Det er ikke en decideret slankekur, men de fleste taber sig på Low FODMAP diæten, fordi man skærer ned på kulhydraterne. Og hvem vil ikke gerne både være symptomfri OG slank, spørger Merete. Hun er ikke i tvivl om, at det har været umagen værd.
 

Få guiden til FODMAP diæten samt opskrifter i Ude og Hjemme nr. 34, der udkommer onsdag den 23. august 2017