Gå til hovedindhold

Minestronesuppe

Sund udgave af den klassiske suppe.

Det skal du bruge til 4 personer:
150 g tørrede kikærter,
¼ selleri,
1-2 pastinak eller persillerod,
3 gulerødder,
2 porrer,
1 liter god bouillon,
1 dåse hakkede tomater,
2 fed hvidløg,
1 bundt persille,
salt og peber.

Tilbehør: Godt brød.

Sådan gør du:
1. Kom kikærterne i en skål med rigeligt koldt vand og stil den i køleskabet natten over – eller mindst 10 timer.

2. Hæld udblødningsvandet fra og kom ærterne i en gryde med frisk koldt vand. Kog kikærterne i vandet, mens du skærer grønsagerne ud (ca. 20 minutter).

3. Skær selleri, gulerødder og pastinak eller persillerod i tern. Skyl porrerne grundigt og skær dem i ringe i 1 cm’s tykkelse.

4. Hæld kogevandet fra kikærterne. Kom alle grønsagerne i gryden sammen med kikærterne og tilsæt bouillon og tomater. Kog suppen i 45 min.

5. Smag suppen til med presset hvidløg, grofthakket persille, salt og peber. Tilsæt evt. ekstra vand eller bouillon, hvis der er for meget fyld i forhold til suppe.

Server med masser af godt groft brød.

Grønsager pr. person: 325 g

Energi pr. person: 2500 kJ (600 kcal): Protein: 17 % (24 g) Kulhydrat: 71 % (104 g) Fedt: 12 % (8 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise: En fjerdedel af suppen med 1 skive brød.  

 

Læs mere om