Gå til hovedindhold

Omelet med laks og krydderurtedressing

Skøn, grøn omelet med varmrøget laks og krydderurtedressing – god som spændende morgenmad, sund frokost eller let aftensmad. Opskriften er fra bogen SPIS DIG FIT af Anne Bech.

Skøn, grøn omelet med varmrøget laks og krydderurtedressing – god som spændende morgenmad, sund frokost eller let aftensmad.

Ingredienser - Omelet med laks og krydderurtedressing

(1 portion)
★ 1 helt æg
★ 3 æggehvider
★ 1 drys friskkværnet peber
★ 1 strøget tsk havsalt
★ 1 spsk olivenolie
★ 2 bundter blandede krydderurter, f.eks. dild, purløg, persille, basilikum eller estragon
★ 100 g varmrøget laks

DRESSING
★ 1 spsk skyr
★ 1 håndfuld hakkede, friske krydderurter efter eget valg
★ Et skvæt citronsaft

Fremgangsmåde - Omelet med laks og krydderurtedressing

OMELET

Blend alle ingredienser, undtagen laks, indtil æggemassen er lysegrøn og ensartet.

Varm en pande op, tilsæt olivenolie og hæld æggemassen på panden.

Lad omeletten stege på panden, til den er tør på overfladen, men ikke hård i bunden.

DRESSING

Bland alle ingredienser i en minihakker, til krydderurterne er finthakkede.

TIP!
Hvis du har en blinispande, kan du tilføje 1 spsk FiberHUSK til dejen og lave små, tykke omeletter.
Dressingen er i øvrigt skøn til frikadeller eller fisk.

Opskriften er fra bogen SPIS DIG FIT af Anne Bech.

Om bogen

SPIS DIG FIT er til dig, der ønsker en sund og slank livsstil, men også gerne vil spise andet end kål og kylling.

Anne Bech har samlet 70 enkle og lækre opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken og viser dig, hvordan du både kan tabe dig overflødige kilo, have det godt i din krop og samtidig spise dessert på en hverdag.

Om forfatteren
Anne Bech er fitness-ekspert, personlig træner og kendt fra både radio og tv. Hun er forfatter til bestsellerne Guide til gudindekrop, Bikini bootcamp, FIT på 100 dage, Toptrimmet på 12 uger og senest Tab dig hvor du vil. SPIS DIG FIT er Anne Bechs første opskriftsbog.

Køb bogen "SPIS DIG FIT" HER >>