Gå til hovedindhold

Pas på trøstespiseri

Trøstespiser du?

Pas på trøstespiseri

Vi mennesker har tendens til at spise for meget. Årsagen er, at vi sjældent spiser på grund af sult, men derimod ofte af tradition. Vi spiser vores hovedmåltider, uanset om vi trænger til dem eller ej. Nogle gange spiser vi også for at ”hygge os” eller for at fejre noget. Andre gange spiser vi, når vi er triste, bare for at få lidt ”trøst”. Derfor får vi meget nemt for mange kalorier. Langsomt kommer kiloene snigende, og før vi får set os om, står vi med problemer med overvægt, dårligt humør, dårligt helbred og ringe selvværdsfølelse.

Når vi spiser for at bekæmpe negative følelser som tristhed, ensomhed, stress, ængstelse, ja endda kedsomhed, skyldes det, at vi allerede i barndommen lærer at forbinde især sukker- og fedtholdig mad med tryghed og kærlighed. Netop den slags mad påvirker hjernens belønningssystem, og det giver os en følelse af psykisk ro og velvære.

Det er altså ganske naturligt at komme til at trøstespise, og derfor er det også særligt vigtigt, at vi er bevidste om, når vi gør det. I stedet for mad må vi hellere tage en dosis motion, som også kan dulme de negative følelser. Og skal vi endelig spise, bør vi vælge sunde sager, fx ananas, avocado, banan, kiwi, blomme, tomat og valnødder. Alle disse frugter indeholder det stof, som sindet hungrer efter, når det skal have ro og velvære.

Maj-Brith trøstespise og fik "kærlighed" via mad.

Læs mere om