Gå til hovedindhold

PCO og fertilitet - spis dig gravid

Spis dig gravid, flere kvinder med PCO kan have held med at blive gravide, hvis de ændrer på deres kost, herunder får du 7 gode råd til en PCO venlig kost.

PCO og fertilitetsproblemer

Spis dig gravid! Flere kvinder med PCO kan have held med at blive gravide, hvis de ændrer på deres kost, herunder får du 7 gode råd til en PCO venlig kost.

PCOS står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom, og er desværre en hyppig hormonel forstyrrelse hos kvinder. Mange kvinder har PCO, uden at de ved det og kan derfor have fertilitetsproblemer.

PCO påvirker fertiliteten, fordi en stor del af problemet med PCO er insulinresistens. Insulinresistens øger kroppens insulinniveauer, hvilket enten helt forhindrer ægløsning eller modning af æggene. Derudover vil kvinder med insulinresistens også have 4- 5 gange højere risiko for spontan abort, fordi forhøjede insulinniveauer gør det vanskeligt for embryoet, at fastgøre sig til livmoderslimhinden.

Læs om Lisa, der kæmpede med kiloene på grund af sin PCO

PCO kost: Kvinder med PCO har gavn af LCHF

Spis dig gravid:

Magasinet Mig har lavet følgende ti gode råd til kvinder med PCO, der har problemer med at blive gravide.

1)      Sørg for at spise kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks. Max 25 procent af din kost skal bestå af kulhydrater og det skal være af den langsomme slags. Gode kilder til kulhydrater er fuldkorns-ris og -pasta, quinoa, linser og en masse grove grøntsager.

2)      Sørg for at spise gode essentielle fedtsyrer hver dag. Gode kilder til omega-3 er fisk, hampefrø, hampefrøolie, chiafrø, hørfrø og hørfrøolie.

3)      Spis så rent som muligt. Det betyder, at du skal gå efter mad, der er så lidt forarbejdet som muligt. Jo flere tilsætningsstoffer og E-numre jo værre.

4)       Stop indtag af diverse stimulanser som kaffe, sort te, alkohol og sukker. Koffein øger østrogenniveauerne og 4-5 kopper kaffe om dagen kan hæve østrogenniveauet i follikulærfasen med 70%.

5)      Sørg for at få masser af kål. Kål indeholder stoffer som støtter nedbrydningen af østrogener i leveren

6)      Undgå for så vidt mælkeprodukter. Ny forskning tyder nemlig på at et dagligt indtag af mælkeprodukter er skadeligt for æggestokkene.

7)      Motioner dagligt i mindst en halv time.

Kilde Mig No. 5 sommer 2014 Læs magasinet Mig her

Svært ved at blive gravid? Læs læge Jerk W. Langers 10 gode råd til en bedre fertilitet her.

Rabatkoden gælder indtil d. 12. april 2015.

Læs mere om