Gå til hovedindhold

Peberfrugt- sundere bliver det ikke!

Peberfrugten er en gammel kending - på ostemaden og i salaten. Men få er klar over, hvor sund peberfrugten faktisk er - og det er ligegyldig, hvilken farve.

Spis de sunde peberfrugter

Peberfrugten er jo en gammel kending - på ostemaden og i salaten. Men få er klar over, hvor sund peberfrugten faktisk er - og det er ligegyldig, hvilken farve. 

Kræftforebyggende:
Peber er rige på antioxidanter, som har en forebyggende virkning på kræftsygdomme

Gavner hud og hår: 
A-vitamin beskytter hud mod skadelig påvirkning af sol og forurening. Derudover er A-vitamin vigtigt for udvikling af hud, hår, slimhinder, immunsystemet, fordøjelsen og cellernes struktur.
 
Centralt for Hjertet: 
E-vitamin er vigtigt for hjertet og kredsløbet, idet vitaminet er med til at føre ilten rundt i kroppens celler. E-vitamin beskytter også lungerne mod luftforurening og styrker muskler og immunforsvar.

Undgå forkølelse: 
Den røde peber er utrolig rig på C-vitaminer. Den indeholder faktisk fire gange så meget C-vitamin som citrusfrugter. Derfor er den røde peber en god partner, når det gælder forebyggelse af forkølelse.

Prøv vores opskrift på fyldt peberfrugt

Peberfrugter er meget anvendelige grønsager, fordi de smager godt, næsten lige meget hvordan de tilberedes. Og rå er de knasende sprøde både i salater, i stave som gnavegrønt og i skiver som pynt på smørrebrød. 

Peberfrugter udvikler deres smag og sødme, når de bliver tilberedt, og giver masser af smag til gryderetter, på pizzaer, i saucer eller i asiatiske lynstegte retter. De kan også ovnbages, til de er helt møre, og skindet let kan pilles af. Efterfølgende kan man marinere dem i blandinger af olivenolie, vineddike, hvidløg og krydderurter og bruge dem som tapas eller som tilbehør til stegt og grillet kød og fisk. 
 
Smagen af peberfrugterne hænger sammen med deres farve. Den grønne smager nærmest som ærtebælge, og den gule smager næsten som den røde, der har en sød og fyldig smag.
 

Få 1 måneds gratis adgang til dine favoritmagasiner