Gå til hovedindhold

Sådan undgår dit barn overvægt

Du skal tage kampen op med dig selv, før du tager den med dit barn, hvis din lille skal undgå fedme. Så start med at kigge indad.

Tag kampen med dig selv
Men problemet opstår for alvor, hvis dit barn bliver vænnet til, at han eller hun kan få sin vilje, når det handler om mad. Derfor opfordrer Søren Friis - der er børnepsykolog - til, at forældrene starter med at vende blikket indad, og udarbejde nogle helt klare principper.
    - Før man begynder at kæmpe med barnet, skal man tage kampen med sig selv. Man skal blive enig med sig selv om at være konsekvent, for jo mere konsekvent du er, des mindre skal du kæmpe med barnet. Et barn plager kun, hvis det ved, at der er en lille chance for gevinst, siger han til Alive.dk.

DET GODE RÅD

Dit barn plager kun, hvis han eller hun ved, at der er en lille chance for gevinst, fortæller børnepsykolog Søren Friis.

Vær en rollemodel
Selvom nogle børn er genetisk disponeret for fedme, kan overvægt i langt de fleste tilfælde undgås, hvis forældrene selv sørger for at gå forrest med de gode vaner.
    - Fra børn er helt små spiser de det samme som deres forældre. Men det er ikke nok at stille grøntsager frem, for børn kopierer deres forældre. Det gælder selvfølgelig også, når det kommer til mad, siger Lisa Bolting, chefdiætist på SlankeDoktor.dk.

Få, men klippefaste regler
Selvom vanerne skal indarbejdes hos barnet, må du som forældre ikke opstille regler om alt. Til gengæld bør du være urokkelig omkring de regler, du beslutter, skal gælde. 
    - Der skal ikke være for mange forbud eller påbud, men få helt basale regler, som du så til gengæld kan overkomme at holde klippefast i. Som forældre er det klogt at skelne mellem de ting, hvor barnet kan træffe et valg, som du må forholde dig til, og de regler, som skal overholdes, siger Søren Friis.
    De sunde madvarer må ikke få smag af en sur pligt.
    - Det skal helst ikke blive noget, man bare skal have overstået, når man skal spise grøntsager. I stedet skal man gøre det til en naturlig ting, at spiser. Og det skal det nok blive med tiden, siger SlankeDoktor.dk's chefdiætist Lisa Bolting.

Læs også:
Slank i en fart
Powershop dig slank
Fem madvarer du bør spise hver dag

Sæt fut på din slankekur og meld dig ind i Familie Journals slankefællesskab

Læs mere om