Gå til hovedindhold

Sangerinde Julie Berthelsen tabte 25 kilo

Vægten røg op over 100 kilo, da sangerinden Julie Berthelsen var gravid med sin søn. Siden har hun tabt 25 kilo og fundet sin helt egen sunde balance, hvor hun stadig kan være en livsnyder uden begrænsninger, men samtidig have det godt med sin krop og være sund.

Julie Berthelsen elsker mad og hader begrænsninger

Da sangerinden Julie Berthelsen var gravid første gang, røg vægten op over 100 kilo. Siden har hun tabt 25 kilo og fundet sin helt egen sunde balance, hvor hun stadig kan være en livsnyder uden begrænsninger, men samtidig have det godt med sin krop og være sund - her er hendes vægttabshistorie.

Julie har født igen, hvilket du kan læse mere om her. 

Julie tog på efter fødslen

Graviditeten var ellers gået godt. Ganske vist havde Julie Berthelsen taget 25 kilo på, men hun havde heller ikke skelet til kalorierne undervejs. Hun havde spist lige det, hun havde haft lyst til. Og haft det rigtig fint med at blive rundere. Fødslen af sønnen, Casper Nanoq, gik lige så fint, og de første 10 kilo forsvandt nærmest af sig selv.

Men så begyndte Julie at tage på igen – uden at tænke over det. 

– Jeg fortsatte med at spise som under graviditeten, samme mængde mad og med den samme snacking. Jeg vidste godt, at jeg var stor

– og større end normalt, for jeg kunne både mærke og se det. Men jeg skænkede det ikke en tanke. Jeg havde jo travlt med at være førstegangsmor.

Det var først, da kæresten, Minik, en dag svarede ærligt ja, da Julie spurgte ham, om hun var blevet stor.

– Da gik det op for mig, at jeg havde et helt andet billede af, hvordan jeg så ud. Ikke at jeg blev ked af det, for jeg havde jo al mulig grund til at være blevet så stor.

På det tidspunkt var der tre måneder til barnedåben, hvor Julie skulle have sin grønlandske nationaldragt på, og skulle hun have en chance for at komme i den, var hun nødt til at gå i gang med at tabe sig.

Få Julie Berthelsens opskrift på den perfekte frokost

Vil du prøve Julies effektive Lynkur?

Julie havde et mål

Det blev målet, som motiverede hende til fra den ene dag til den anden at droppe al kage, slik, chips og andre lækkerier. Brød, ris og pasta blev også skåret væk til fordel for kød, sovs, salat, lidt frugt, nødder og frisk juice. En dag om ugen tillod Julie sig at spise, lige hvad hun ville. Var det kage, hun havde lyst til, så var det kage, hun spiste. Og mere end et stykke.

– Jeg tabte mig alligevel, siger hun nærmest overrasket. For kiloene røg forbavsende nemt af, så da Casper Nanoq skulle døbes, kunne hans mor lige akkurat klemme sig ned i sin nationaldragt.

8 kilo var smidt, og det var Julie så godt tilfreds med, at hun de næste måneder koncentrerede sig om sin sangkarriere og rollen som mor.

Men ønsket om at blive mor igen, fik hende til at indse, at hun gerne ville tabe sig lidt mere – hvis nu hun endte med at tage lige så mange kilo på igen anden gang. Det betød, at hun skulle smide 10 kilo mere for at nå den vægt, hvor hun ville have det bedst med sig selv.

Julie har født igen, hvilket du kan læse mere om her. 

Julie fik hjælp af en ven, der er personlig træner og i løbet af tre – hårde – måneder lykkedes det Julie at smide de planlagte kilo. Et forløb, hvor Julie både vægtløftstrænede og spiste et nøje beregnet antal kalorier hver eneste dag.

– Det var effektivt, og jeg tabte mig hurtigt. Men jeg endte med at blive for fokuseret på mad og kalorier. Mere end jeg bryder mig om, forklarer Julie, der nåede lige under de 70 kilo. Kort efter regulerede vægten sig dog, så hun landede et sted mellem 74 og 75 kilo. Og her ligger badevægtsnålen så i dag og svinger – i nogle perioder med 6-7 kilo.

Køb nemt og hurtigt ind til en sund kost – se her

Et had-kærligheds-forhold til vægten

– Selv om jeg da stadig gerne ville veje 72 kilo, som jeg gjorde engang, så har jeg accepteret, at det er nemmere at finde balancen, hvis jeg revurderer det til 74-75 kilo. Det vil kræve rigtig meget af mig at holde vægten nede på 72 kilo, og det har jeg bare ikke lyst til eller mulighed for. Jeg har ikke et arbejde fra 8 til 16, og når jeg har allermest travlt, er det altså svært at overholde både en kost- og motionsplan. 

En anden – og ikke helt ligegyldig – tilføjelse er, at Julie elsker mad. Køkkenet er hendes fristed. Der, hvor hun kobler af, hygger sig og eksperimenterer. Måske er det derfor, at hun også hader begrænsninger og kalder sit forhold til mad for et had-kærligheds- forhold. For hun kan ikke spise alt det, hun gerne vil, uden at tage rigtig meget på.

– Jeg er nået frem til, at det handler om at finde en balance mellem at spise det, jeg har lyst til, og så passe på mig selv. Derfor vil jeg altid være hende, der skal ”på den igen” og lige smide de der 4-5 kilo et par gange om året. Og det er helt okay, siger Julie Berthelsen med et smil.

Skal du i gang med træningen? Her finder du et stort udvalg af lækkert træningstøj til gode priser >>

Julie Berthelsen er aktuel med bogen Sund Balance, hvor hun fortæller om, hvordan hun tog 25 kilo på under sin første graviditet - og også tabte dem igen. Nu er den populære sangerinde blevet mor til to, men denne gang var hun mere opmærksom på, hvad og hvor meget hun spiste. Læs mere om Julie Berthelsens anden graviditet her og se Julie Berthelsen med datteren her.

 

Artiklen indeholder affiliate links