Gå til hovedindhold

Slankeklubben.dk tester: Her er den bedste maskine til kaffekapsler

Kaffe er ikke nær så usundt, som man hidtil har antaget, og den sorte drik kan være den perfekte løsning, hvis lækkersulten melder sig. Med en maskine til kaffekapsler i køkkenet kan du hurtigt og nemt lave en lækker kop kaffe. Se her hvilken maskine til kaffekapsler, som Slankeklubben.dk har kåret til at være bedst i test.

Kaffe er ikke nær så usundt, som man hidtil har antaget, og den sorte drik kan være den perfekte løsning, hvis lækkersulten melder sig.
Med en maskine til kaffekapsler i køkkenet kan du hurtigt og nemt lave en lækker kop kaffe.  Se her hvilken maskine til kaffekapsler, som Slankeklubben.dk har kåret til at være bedst i test.

Vand på og et tryk eller to, så er kaffen klar – hvad enten du har lyst til en espresso eller en cappuccino.

Det er ekstremt let at lave en hurtig espresso i en maskine til kaffekapsler. Danskerne er da også vilde med kaffe lavet på kaffekapsler, og salget af maskinerne er i løbet af de sidste år kun gået op.

Men hvilken maskine til kaffekapsler skal man vælge, hvis man skal ud at købe? Det kan være næsten umuligt at gennemskue.

Derfor har husholdningslærer Camilla Andersen fra Linieskolen i Hadsten testet seks maskiner til kaffekapsler for Familie Journal.

Og hun er ikke i tvivl. Nespresso er den bedste med Bosch Tassimo og Caffitaly lige i hælene. De to sidste maskiner til kaffekapsler fås til en noget billigere pris end Nespresso.

Der er da også næsten krig på markedet for maskiner til kaffekapsler. Nestlé, der står bag Nespresso, har forsøgt at forbyde andre at producere kaffekapsler, der passer til Nespresso.

Men en domstol i Tyskland har besluttet, at den ikke går. Så i dag er det muligt at købe kaffekapsler til Nespresso mange steder, bl.a. i Irma, Magasin og Netto. Ved en smagstest i Politiken vandt Irmas kaffekapsler over Nespressos.

SE OGSÅ: Kaffe - en sund hjælp til dit vægttab

Sådan testede vi maskiner til kaffekapsler

I testen af de seks maskiner til kaffekapsler har Camilla Andersen brygget adskillige kopper af de forskellige typer kaffe, hver enkelt maskine kan brygge. Hun har desuden målt temperaturen på kaffevandet efter endt brygning og desuden vurderet maskinernes brugervenlighed. Til sidst er givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste og 6 højeste.

SE OGSÅ: Slankeklubben.dk tester maskiner til grøntsagsspaghetti

SE OGSÅ: Slankeklubben.dk tester diætvægte
 

Test af maskiner til kaffekapsler

Nespresso Pixie Titan

Testvinder: 5 point
Den gode service og valgfriheden i forbindelse med køb af kaffekapsler er point værd. Brygger hurtigt og med en fornuftig temperatur. Selve maskinen er lille og i flot design. Hele Nespressos koncept giver en oplevelse af gennemført kvalitet og luksus.
Temperatur efter endt brygning: 65 grader
Bryggevarianter: To (en stor og en lille kop)
Maskine til kaffekapsler fra Nespresso: set til 718 kr HER >>

Bosch Tassimo T20

Point: 4
Lidt stor at have stående, men brygger med en høj temperatur og i et godt tempo. Mange smagsvarianter af kaffekapsler. Nem at betjene. Hurtig klar til brug igen efter endt brygning, men maskinen larmer meget. Kan også lave te, kakao osv.
Temperatur efter endt brygning: 69 grader
Bryggevarianter: To (en stor og en lille kop)
Set til 399 kr. hos elgiganten.dk
Find flere maskiner til kaffekapsler i Bosch Tassimo-serien HER >>

Caffitaly M1

Point: 4
Lidt stor i det, men brygger med en fin temperatur og i et godt tempo. Den har den fordel, at den opsamler til brugte kapsler, og at en planche beskriver, hvilken kopstørrelse man skal vælge til den valgte kapsel. Tre varianter.
Temperatur efter endt brygning: 62 grader.
Bryggevarianter: Tre (en lille, en mellem og en stor kop)
Maskine til kaffekapsler fra Caffitaly: Set til 999 kr. hos coop.dk

Dolce Gusto Piccolo

Point: 3
Nødvendigt at holde øje med maskinen under brygningen, fordi man selv skal slukke for vandet. Derfor får Dolce Gusto 3 point og ikke 4. Maskinen har en fin bryggetemperatur. En fordel, at den er meget lille. Mange varianter af kaffekapsler og nem tilgang til at købe kaffe, te og kakao.
Temperatur efter endt brygning: 65 grader.
Bryggevarianter: Man kan selv bestemme størrelsen.
Maskine til kaffekapsler fra Dolce Gusto: Set til 699 kr. HER >>

Philips Senseo Twister: HD7870/20

Point: 3
Dejligt med et stort display, der tydeligt angiver bryggemuligheder. Denne maskine til kaffekapsler er nem at gøre ren, let og logisk at skille ad. At den ikke får mere end 3 point, skyldes udelukkende den lave bryggetemperatur. Ellers havde den fået 4 point.
Temperatur efter endt brygning: 51 grader.
Bryggevarianter: En (en forholdsvis lille kop)
Maskine til kaffekapsler fra Philips: Set til 648 kr. hos skiftselv.dk

Severin – til puder

Point: 1
Virker meget plastikagtig og billig. Kaffen brygges ved en meget lav temperatur. En rød lampe indikerer, hvornår maskinen er klar til brug, men den er ikke nem at aflæse. Det er heller ikke nemt at få de brugte puder ud. Temperatur efter endt brygning: 50 grader
Bryggevarianter: En (en forholdsvis lille kop)
Maskine til kaffekapsler fra Severin: Set til 583 kr. hos skiftselv.dk

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Læs mere om