Gå til hovedindhold

Slanketips til frokosten

1. Den sunde madpakke
Hvis du ikke får en god ernæringsrigtig frokost, vil du senere på dagen mærke, at du får svært ved at holde dig fra det søde, og du vil spise store mellemmåltider. Frokosten har stor indflydelse på dit energiniveau i løbet af dagen.

2. Æg – sundt og godt
Det gode ved æg er, at de kan hjælpe dig med dit vægttab. De har et højt indhold af protein; hele 7 g protein i et almindeligt æg, de mætter rigtig godt, og desuden indeholder æggeblommen mange næringsstoffer. Du kan f.eks. bruge æg på rugbrød, som omelet, hakket i salat og som spejlæg med lidt vand på panden i stedet for fedtstof.

3. Spis fisk
Det anbefales, at du får 300 g fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser fisk en gang om ugen og ½ stk. brød med fiskepålæg om dagen. Vælg alle typer fisk og gerne de fede - selv når du er på slankekost. Du får nemlig ikke for meget usundt fedt, men derimod tilpas af det fedtstof, der er gavnligt, hvis du f.eks. har forhøjet kolesterol. Gode fisketyper er sild, laks, makrel, ørred og hellefisk. Pas på de panerede fiskeretter.

4. Pynt dine madder
Rødbeder, asier, græskar med videre giver noget ekstra lækkert til dit magre pålæg og er i almindelige mængder helt uskadelig for dit vægttab.

5. Rugbrød er vigtigt
Du skal have mindst 30 g kostfibre om dagen - gerne 40 g fibre, når du slanker dig. Fibrene giver nemlig en stor mæthed, et stabilt blodsukker og hjælper transporten af kalorierne i kroppen. Desuden indeholder rugbrød mange gode vitaminer og mineraler. Gå efter de ”tunge typer” – dem med gods i - og sørg for at rugmel eller rugkerner står først på ingredienslisten.

6. Den perfekte salat
Salaterne indeholder mest vand, så du skal ikke kun spise salatblade, hvis du vil tabe dig. De tunge grønsager skal være det overvejende på tallerkenen. Fiberrige grønsager er gulerødder, blomkålsbuketter, broccoli, majs, ærter, kikærter og grønne bønner.

Find gode råd i Familie Journals Slankeklub 

Læs også:
Slank morgenmad
Dans dig slank med zumba

Læs mere om