Gå til hovedindhold

Sødestoffer kan øge risikoen for fedme

Kunstige sødemidler som aspartam kan øge risikoen for overvægt og type 2 diabetes, viser et nyt stort studie.

Mange forsøger at holde den slanke linje med lightprodukter, og det er sandsynligvis ikke nogen god ide, viser et nyt israelsk studie nu.

Kunstige sødemidler som aspartam kan nemlig øge risikoen for overvægt og type 2 diabetes, viser forsøg med både mennesker og mus.

Det er første gang, a t forskere har undersøgt, hvordan menneskers tarmbakterier reagerer på sødemidlerne, der findes i et hav af kalorielette produkter som sodavand, slik, desserter, yoghurter i supermarkederne. Og ingen af forsøgene viste, at der er nogen gavnlig effekt af kunstige sødemidler. Tværtimod viste alle forsøg, at sødemidlerne gav forhøjet blodsukker.

Selv om forsøgene med mennesker begrænser sig til syv personer, mener forskerne, at resultatet er en god indikation på, at sødestoffer kan øge risikoen for, at nogle mennesker bliver overvægtige. Men netop på grund af studiets størrelse, kan forskerne ikke gå ud og sige, at anbefalingerne om, hvor meget sødestof, man må få, bør ændres.

Den danske professor Oluf Borbye Pedersen ved Københavns Universitet, som også er forsker i tarmbakteriers betydning for sundhed og sygdomsrisiko, udtaler til Videnskab.dk, at de israelske resultater er særdeles opsigtsvækkende, og at de bør føre til, at der bliver forsket mere i sødestoffers virkning.

Han tilføjer, at selv om studiet er stærkt, fordi det består af både muse- og menneskeforsøg, men den sidste del, som er et meget lille forsøg med kun syv personer, bør det bekræftes af andre studier, før man kan konkludere noget sikkert.

 

Læs mere om