Gå til hovedindhold

Solveig er igennem den anden uge på 8 Timers Kuren

Læs med her hvor Solveig beskriver sin anden uge på 8 Timers Kuren...

En nogenlunde uge

De sidste dage er gået nogenlunde. Når jeg bare er alene med min datter er kuren ganske overkommelig, og passer rigtig fint ind i min hverdag. Heldigvis er det jo de fleste dage, som blot er "almindelige" hverdage. Udfordringen for mig er de dage hvor jeg er i selskab med andre; aftensmaden bliver serveret senere, man bliver budt et glas rødvin senere på aftenen osv. Det er svært for mig at sige nej i disse situationer. Det nager mig meget. At jeg ikke bare kan sige nej tak. Dog vil jeg sige at jeg bliver bedre til det... Dertil husker jeg også mig selv på at jeg ikke skal give op, blot fordi jeg falder i, engang imellem. Det går jo stadig stille og roligt fremad.

På vægten igen

Vægten i dag stod imellem stregerne 84 og 85 kg ("gammeldags" vægt) det var endda midt på dagen, så det ser jo meget godt ud.

Jeg kæmper videre :)

Aftenens måltid; kuller på en bund af banan, ananas og porre, med kokosmælk og karry, og brune ris til. Det kan for iøvrigt anbefales ;)

Læs alle Solveigs blogindlæg her: