Gå til hovedindhold

Sommer, sol og istid

LYNGUIDE
Når det er sommer, og solen skinner, kan de fleste af os ikke lade være.
Vi må ha’ en is, når vi ser kioskens isskilt, eller når Hjem-Is kommer forbi.

I denne uge gør vi det lettere for dig at vælge: en stor fed og dejlig is – eller en håndfuld friske jordbær?
Skal bikinilinjen holdes intakt, dur det ikke med is hver dag.

 

– Reelt er der kun én ting, som din krop kan bruge is til, og det er nydelse. Og det er også vigtigt, siger professionsbachelor i human ernæring, kostvejleder Laura Preisler Faaborg fra sukkersheriffen.dk.

– Men is, som f.eks. Daim vafler, indeholder så mange kalorier, at du kun skal spise den, når du virkelig fortjener den, siger hun.

Tænk over, hvad du egentlig har lyst til – og hvorfor. Har du f.eks. lyst til at snacke en onsdag aften, er det altid bedre, at du spiser et par skiver melon. Er det weekend, familien er samlet, solen skinner og iskiosken kalder på dig – ja, så nyd da den is.

Det hjælper naturligvis at snuppe en sodavandsis frem for en isvaffel.

– Men vær klar over, at alle is indeholder ekstremt meget sukker, og hvis det er flødeis – også ekstremt meget fedt, siger Laura Preisler Faaborg.

 

 

 

 


Sådan er energien fordelt
Der er forskellige mængder energi i de forskellige næringsstoffer. Ved forbrændingen i kroppen omdannes fedt og sukker således:

  • 1 gram sukker indeholder 17 kilojoule eller 4 kalorier
  • 1 gram fedt indeholder 37 kilojoule eller 9 kalorier

Filur indeholder 40 kalorier pr. stk.
Jordbær indeholder 41 kalorier pr. 100 g.
Honningmelon indeholder 23 kalorier pr. 100 g.

Læs mere om