Gå til hovedindhold

Spis din kål!

Kål er noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. Det indeholder meget få kalorier, men fylder godt i maven på grund af de mange fibre, der svulmer op i mavesækken, giver maven noget at arbejde med – og mætter.

Derfor skal du spise kål

Kål er noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. Det indeholder meget få kalorier, men fylder godt i maven på grund af de mange fibre, der svulmer op i mavesækken, giver maven noget at arbejde med – og mætter. 

Desuden indeholder kål masser af sunde stoffer, der menes at være med til at forebygge kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Dertil kommer indholdet af både C-vitamin og betacaroten, der menes at styrke immunforsvaret.

Typer af kål

Hvidkål er fuld af bitterstoffer, der modvirker kræft og hjerte-kar-sygdom. Herudover mætter hvidkål godt for et ganske lavt kalorieindhold.

Karryristet kylling med hvidkål

Rødkål menes at nedsætte risikoen for brystkræft, eftersom de stoffer, der opstår, når bitterstofferne i kålen nedbrydes i kroppen, forhindrer kræftceller i at dele sig.

Skøn rødkålssalat med feta

Spidskål er mild i smagen, og bare 100 gram af kålen dækker hele dit daglige behov for C-vitamin.

Spidskåls-carbonara

Grønkål indeholder bitterstoffer, der menes at sænke indholdet af usundt fedt i blodet. Samtidig er kålen fiberrig, så den mætter godt, og bare 100 gram grønkål dækker 20 pct. af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk.

Lav dine egne sunde grønkålschips

Rosenkål er en af de sundeste fødevarer, du kan kaste dig over. Rosenkål er både kolesterolsænkende, styrker hjerte-karsystemet, modvirker kræft og fremmer fordøjelsen. Hvis du ikke bryder dig om den kogte kål, så prøv med en lækker salat af 250 gram fintsnittet rosenkål og 100 gram hakkede valnødder vendt i en dressing af ¼ liter cremefraiche krydret med salt, peber og en smule citronsaft. På den måde glider den sunde kål let ned.

Svinemørbrad med rosenkål