Gå til hovedindhold

Spiser du uden at opdage det?

Få styr på dine spisevaner

Mange af os har en rigtig dårlig vane med at spise samtidig med, at vi laver alt muligt andet. F.eks. mens vi arbejder, laver mad, er på vej fra det ene sted til det andet eller klassikeren – foran fjernsynet.
 
Et lille forsøg

Når vi spiser, mens vi koncentrerer os om noget andet, får vi ofte spist mere, end vi har behov for. Prøv i en uge at indtage alt, hvad du spiser, ved spisebordet og læg nøje mærke til, hvor ofte du skal til at spise andre steder. Der kan snige sig mange nødder ned under madlavningen, uden at du opdager det.
 

Vi styres af vaner

Bliver du provokeret af tanken om ikke at kunne spise chokoladen foran fjernsynet? Så er det nok vanerne og stemningen omkring spisningen og ikke den fysiske appetit, du er styret af.

 

Et lille tip

Kroppen kan have svært ved at kende forskel på sult og tørst. Så drik et stort glas vand, når du føler dig lækkersulten.

Læs mere om