Gå til hovedindhold

Græskar med honning og pistacienødder

Opskrift på bagte gyldne græskar med honning og pistacienødder

Opskrift på gyldne græskar med honning og pistacienødder

Græskarfamilien er stor og meget varieret. Fra de kæmpestore orange, der fortrinsvis bruges til udhulning af græskarmænd, til de helt
små, der kun bruges til pynt. De forskellige former og farver giver naturligvis også forskelligt kød. De små hokkaido har fast kød, de store orange har en dejlig sødmefyldt smag, mens butternut squash er lidt mere friske i smagen.

Ingredienser - Græskar med honning og pistacienødder

Forret eller hovedret til 4 personer.
2 små hokkaido græskar
40 g smeltet smør
2 spsk. akaciehonning
1 spsk. olivenolie
1 tsk. groft havsalt
1 spsk. mild hvidvinseddike
50 g usaltede pistacier

Tilbehør:
Salat

Fremgangsmåde - Græskar med honning og pistacienødder

Skær græskarrene i halve eller kvarte og fjern kernerne.

Læg dem med skærefladen opad i et fad og hæld 2 dl vand ved.

Dæk med alufolie. Sæt fadet i ovnen ved 175° i 35 min., til de er møre.

Bland smør, honning, olie, salt og eddike og hæld det i de bagte græskar.

Sæt fadet i ovnen igen ved samme temperatur i 5 min. utildækket.

Rist nødderne og drys dem over.

Serveres med bitter og syrlig salat, f.eks. spinat med citron.

PRØV OGSÅ:

Fiskefrikadeller med spidskål

Forloren hare

Læs mere om