Gå til hovedindhold

Nina tabte 17 kilo

Læs om Nina, der tabte sig 17 kilo ved hjælp af Stenalderkost

Her kan du læse om Nina, der tabte sig 17 kilo ved hjælp af stenalderkost

Navn: Nina Pfänner, Aalborg
Alder: 29
Vægttab: 17 kilo
Før/efter vægt: 90,5 / 73,5
Forløb: 16 uger

Derfor virkede stenalderkost for mig:
Jeg har på 16 uger smidt 17 kilo og er gået flere buksestørrelser ned. Jeg nyder lækker mad, grønt og kød, og jeg har mere energi. Jeg begyndte sådan set med stenalderkost, fordi jeg gerne ville være sund og længe havde overvejet at droppe stivelse osv. Og endelig fik jeg overtalt min mand til at være med på det. Vægttabet var bare en velkommen bonus.

Slanke- og ernæringsekspert Jens-Christian Holm:
Et flot vægttab, som er i harmoni med Nina Pfänners livsstil. Stenalderkost er baseret på, hvad vi forbinder med oprindelig kost, dvs. uden hurtige kulhydrater og mælk, men med mange grøntsager, og det skal være en varig kostomlægning. Der er ikke så mange studier, der viser effekter. Med henblik på mineralisering af knoglerne, skal man være opmærksom på, hvor man så får sin kalk fra, når man ikke drikker/ spiser mælkeprodukter.