Gå til hovedindhold

Stenalder-morgenmad: Stegt flæsk

Stegt flæsk med coleslaw i spidskål og skinke til Stenalderkuren.

2-4 personer:

INGREDIENSER:

16 tykke skiver kogeflæsk 

8 store skiver supergod serranoskinke 

1 dl mayonnaise 

½ spsk dijonsennep

1 dl cremefraiche 38 % 

1 knsp madraskarry 

Salt og peber 

2 store gulerødder

2 spidskål 

2 grønne eller gule æbler af en god sort 

3 spsk valnødder eller pecannødder

 

FREMGANGSMÅDE:

Flæsk:

Skær sværen af flæsket og bank det med en kødhammer. Krydr flæskeskiverne med salt og peber og grill dem ved høj varme på en grillpande eller en svær støbejernspande. Lad skiverne køle af.

Coleslaw:

Rør mayonnaise, sennep og cremefraiche sammen og krydr omhyggeligt med karry samt salt og peber. Skræl gulerødderne og riv dem fint (knug evt. det værste væde fra). Skyl spidskålen og fjern de yderste blade og stokken. Tag 8 pæne blade fra og gem dem. Snit resten fint. Skyl æblerne, skær kernehuset fra og riv æblerne i ange strimler. Hak nødderne groft. Vend gulerødder, kål, æbler og nødder i mayonnaisedressingen.

Anretning:

 Blanchér lynhurtigt de 8 gemte spidskålsblade i spilkogende vand. Tag dem op og kom dem i iskoldt vand. Dup dem tørre i et viskestykke. Læg 2 blancherede spidskålblade overlappende ved siden af hinanden og ovenpå 2 skiver skinke, ligeledes let overlappende. Læg herefter skiftevis en skive flæsk og ½ spsk coleslaw oven på hinanden, så der bliver 4 lag flæsk i hver ’sandwich’. Rul dem herefter stramt ind i spidskålsblade og serranoskinke, så det holder ’rullen’
sammen.

 

Denne opskrift stammer fra bogen "Stenalderkost" af Thomas Rohde Andersen. I kogebogen får du hele 87 smagfulde opskrifter, som primært består af frugt, nødder, bær, æg, fisk, kød og grøntsager samt træningstips fra gourmet-kokken selv.

Politikens Forlag, 2012, http://www.politikensforlag.dk