Gå til hovedindhold

Stop din sukkertrang – med chokolade

Har du lyst til noget sødt? Så snup at stykke chokolade, men husk at vælge den mørke slags. Det er nemlig sundt.

Stop din sukkertrang – med chokolade

Har du lyst til noget sødt? Så snup at stykke chokolade, men husk at vælge den mørke slags. Det er nemlig sundt.

Vi kender det alle, sukkertrangen raserer i kroppen. Vi må bare have noget chokolade – bare en lille smule. Vi begynder at fantasere om Mars, Toffifee og Sneakers. Og vi er ikke alene. Der er nemlig mange, der elsker den søde smag af dejlig chokolade, og det er ikke valgmuligheder, der mangler.

I gennemsnit spiser vi danskere 8,6 kilo chokolade hver om året. Vi kan simpelthen ikke få nok. Og vi behøver faktisk heller ikke engang at lade være, vi skal bare vælge det sunde mørkechokolade.

– Mørk chokolade er ganske enkelt sundt, fastslår ernæringsekspert, Tina Hamelten.

– Den kan simpelthen dæmpe din sukkertrang. Vælger du den mørke variant, vil du nemlig ende med at spise mindre chokolade, end hvis du kaster dig over de lyse varianter.

Når du spiser mørk chokolade med kakaoindhold på over 70 pct., får du lidt sødt, men samtidig også lidt bittert. Og det er den bitre kakaosmag, der gør at du helt naturligt mister lysten til at spise mere.

7 tips der dæmper sukkertrangen

Chokolade er den rene forelskelse

Chokoladen stammer fra mayaindianerne, som værdsatte den og kakaobønner meget højt. Årsagen til at både mayaindianerne og vi elsker chokolade er, at kakaobønnerne indeholder det, man kalder »the love drug« – phenylethylamin. Et stof, der påvirker vores hjerner. Stoffet får vores puls og blodtryk til at stige, og vi føler os vågne og rigtig godt tilpas. Følelserne kan sammenlignes med dem, vi oplever, når vi er forelskede.

Chokolade er sundt

Et studie fra Havard University har vist, at kakao indeholder mange antioxidanter, som er kendt for at være effektive mod alders- og sygdomsfremkaldende faktorer, og på den måde kan de være med til at reducere risikoen for en lang række sygdomme.

Hvis du er på jagt efter de sundhedsfremmende effekter af chokoladen, så skal du altid gå efter den mørke chokolade med et højt kakaoindhold på over 70 %. Almindelig mælkechokolade og andre lyse chokolader indeholder meget få kakaobønner. Derimod indeholder mælkechokolade rigtig meget fedt og sukker og det er absolut ikke et sundt alternativ.

Chokolade er sundt

Pas på blodsukkeret

Et ustabilt blodsukker er en af årsagerne til, at vi får den her trang efter chokolade. Hvis vi spiser forkert og får for lidt eller for uregelmæssige måltider, så kan vi opleve store blodsukkersvingninger. Derfor er det vigtigt at passe på og vælge fødevarer, der ikke påvirker blodsukkeret i for høj grad. Hurtige kulhydrater, som findes i lyse ris, saft, kiks, kager og store mængder kartofler, påvirker blodsukkeret. De bidrager kun med lidt næring og fører til store udsving i blodsukkerniveauet, hvor vores energiniveauet stiger og falder hurtigt. Når det sker, kommer sukkertrangen, forklarer Tina Hamelten.

– Vælger du kulhydrater fra kilder, som ikke sender dit blodsukker lynhurtigt i vejret, som f.eks. fuldkorn, bønner og linser, så er det nemmere at holde sukkertrangen på afstand. Hvis du kan klare at holde op med at spise lys chokolade eller i det mindste begrænse det gevaldigt, så er gevinsten stor.

– Du bliver i bedre humør, føler dig roligere, mindsker risikoen for at tage på i vægt, får færre huller i tænderne, et bedre immunforsvar – og en smukkere hud. Du kan sågar bremse nogle af de rynker, der står og banker på, siger ernæringseksperten.