Gå til hovedindhold

Frisk rødkålssalat med appelsin

Her får du et friskt og sprødt alternativ til den klassiske rødkålssalat. Med både appelsiner og nødder bliver den næsten heller ikke sundere.

Ingredienser til rødkålssalat:

4 personer

400 g frisk rødkål
2 appelsiner
1 bundt bredbladet persille
30 g hasselnøddekerner
2 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
2 spsk. flydende honning
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Snit rødkålen fint.
Skræl appelsinerne, og skær dem i fileter.
Skyl og tør persillen, og hak den fint.
Læg hasselnødderne i et ovnfast fad, og rist dem let gyldne i ovnen ved 200° i 5-10 minutter.
Gnid de løse brune hinder af i et rent viskestykke, og hak hasselnødderne groft.
Rør olivenolie, æbleeddike og honning sammen, og krydr med salt og peber.
Vend rødkål og appelsinfileter sammen med dressingen.
Anret rødkålssalaten i en skål, og drys med persille og hasselnødder, og servér som tilbehør til fx julemiddagen.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk