Gå til hovedindhold

Kylling og rodfrugter i kokosmælk med ingefær

Rodfrugter og kylling i kokossauce er sundt, knasende og lækkert - den perfekte aftensmad!

Ingredienser til kylling og rodfrugter i kokosmælk:

4 personer

Kylling:
4 kyllingebrystfileter
Salt
Friskkværnet peber
2 spsk. smagsneutral olie til stegning

Rodfrugter i kokosmælk:
1 løg
1 porre
2 cm frisk ingefær
0,33 knoldselleri
400 g pastinakker
250 g persillerødder
3 gulerødder
2 spsk. smagsneutral olie til stegning
2 tsk. karry
1 dåse kokosmælk
2 dl grøntsagsbouillon
Salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
4 dl grove ris
1 håndfuld bredbladet persille

Fremgangsmåde:

Tilbehør:
Kog risene efter anvisningen på pakken.

Rodfrugter i kokosmælk:
Pil løget, og hak det fint.
Rens porren, og skær den i tynde skiver.
Skræl og hak ingefær fint.
Skræl alle rodfrugter, og skær dem i ensartede tern.
Opvarm en gryde med olie, og steg løg, porrer og ingefær let.
Tilsæt karry, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt alle rodfrugter, og steg dem et par minutter under omrøring.
Hæld kokosmælk og bouillon ved, og lad det småkoge i ca. 10 minutter, til rodfrugterne er møre, og saucen er kogt en smule ind.
Smag til med salt og peber.

Kylling:
Krydr kyllingebrystfileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en varm pande i ca. 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Servér dem med rodfrugter og ris, og drys med skyllet, hakket persille.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk