Gå til hovedindhold

Quinoa-frikadeller med lækkert tilbehør

Sunde og mættende frikadeller lavet af quinoa og spinat. Servér med godt tilbehør i form af kartofler, blomkål og grøn salat.

Ingredienser til quinoa-frikadeller med tilbehør:

2 personer

Quinoa-frikadeller:
1½ dl quinoa
Salt
3 fed hvidløg
1 tsk. olivenolie til stegning
200 g frisk babyspinat
Salt
1 æg
1 spsk. olivenolie til stegning

Tilbehør:
400 g små kartofler
1 spsk. olivenolie til stegning
½ blomkål
1 usprøjtet citron
Salt
1 håndfuld bredbladet persille
75 g blandet grøn salat

Fremgangsmåde:

Tilbehør:
Rens kartoflerne, og halvér dem.
Rist kartoflerne gyldne og næsten møre i olivenolie på en varm pande.
Rens blomkålen, og skær den i mundrette stykker.
Tilsæt blomkål, og lad den stege med i 5-7 minutter, til både kartofler og blomkål er møre.
Riv skallen, og pres saften af citronen.
Tilsæt citronskal og citronsaft, og smag til med salt.
Skyl og hak persille, og vend det i lige inden servering.

Quinoa-frikadeller:
Skyl quinoaen, og kog den mør i usaltet vand i ca. 15 minutter.
Salt den, og dræn overskydende vand fra.
Rist hvidløg i olivenolie på en varm pande, det må gerne blive let gyldent. 
Tilsæt spinat, og lad den falde sammen.
Krydr med salt, og kom den i en si, så væden drypper af.
Vend spinat sammen med quinoa og æg.
Form forsigtigt ”farsen” til frikadeller, og steg dem i olivenolie på en varm pande i 3-4 minutter på hver side.
Servér frikadellerne med ristede kartofler og blomkål og blandet salat.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk