Gå til hovedindhold

Quinoa-lasagne med masser af grøntsager

Denne lasagne er måske nok en smule til den sunde side, men lad dig ikke narre af de mange grøntsager – den smager fuldstændig fantastisk!

Ingredienser til quinoa-lasagne:

4 personer

Grøntsagssauce:
2 løg
4 fed hvidløg
Olivenolie til stegning
2 auberginer
1 squash
2 store gulerødder
Salt og peber
1 spsk. tørret basilikum
1 spsk. tørret oregano
2 dåser hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
½ liter grøntsagsbouillon
2 dl quinoa
1 dl chiafrø
2 spsk. rødvinseddike

Grøntsagsplader:
2 store butternutsquash
Olivenolie
Salt

Ricottacreme:
250 g ricotta
1½ dl sødmælk
50 g parmesan
Salt og peber
1 tsk. friskrevet muskatnød

Topping:
2 friske mozzarellakugler

Fremgangsmåde:

Grøntsagssauce:
Pil og hak løg. 
Pil og pres hvidløg. 
Steg dem i olie i en stor gryde.
Skyl auberginer, skær dem i små tern, og lad dem stege med i gryden, indtil ternene er gyldne og møre.
Skyl og riv squash, skræl og riv gulerødderne, og vend begge dele i gryden.
Krydr godt med salt, peber, basilikum og oregano, og lad det stege, indtil grøntsagerne falder sammen, og væden er fordampet.
Hæld hakkede tomater, tomatpuré og bouillon i gryden, og bring det hele i kog.
Skyl quinoa grundigt i en sigte, og tilsæt det sammen med chiafrø.
Lad grøntsagssaucen simre i 20 minutter, og smag til med rødvinseddike.

Grøntsagsplader:
Tænd ovnen på 200°.
Skræl butternutsquashene, og skær dem over på tværs. Fjern kernerne med en ske, og skær de nederste halvdele i ca. ½ cm tykke skiver på tværs. Skær de øverste halvdele i ca. ½ cm tykke plader på langs.
Fordel skiverne på 2 bageplader beklædt med bagepapir.
Pensl med olie, og drys let med salt.
Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter.

Ricottacreme:
Rør ricotta, mælk, fintrevet parmesan, salt, peber og muskatnød sammen.
Fordel et lag grøntsagssauce i fadet. Fortsæt med skiftevis ricottacreme, et lag butternutsquash (brug de små stykker til at ”lappe” hullerne med) og sauce.
Afslut med et lag grøntsagssauce.

Topping:
Top lasagnen med mozzarella skåret i skiver.
Bag lasagnen i ovnen i ca. 20 minutter ved 200°, til osten er flot gylden.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk