Gå til hovedindhold

Quinoabowl med varmrøget laks og avocadocreme

Avocado, laks og quinoa er sprængfyldte med protein og sunde fedtstoffer, og så smager det hele superskønt sammen i dette portionsanrettede måltid.

Ingredienser til quinoabowl:

4 personer

Quinoabowl:
400 g varmrøget laks
1 broccoli
1 spsk. olivenolie
Salt
4 dl quinoa
8 dl grøntsagsbouillon
100 g frisk spinat

Avocadocreme:
2 avocadoer
1 dl græsk yoghurt 10 %
2 spsk. citronsaft
Salt
Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Quinoabowl:
Tænd ovnen på 175°.
Del broccoli i buketter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Vend dem med olie, krydr med salt, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er let gyldne.

Avocadocreme:
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og løft avocadokødet ud med en ske.
Læg avocadokødet i en skål sammen med yoghurt, citronsaft, salt og peber. Blend det med en stavblender, til du får en luftig creme.

Quinoabowl, fortsat:
Skyl quinoa grundigt i en sigte, og kog den i bouillon i ca. 15 minutter.
Skyl spinaten grundigt.
Anret skåle med ristet broccoli, quinoa, spinat, varmrøget laks og avocadocreme.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk

Læs mere om