Røsti af søde kartofler med pocherede æg og svampe
Ingredienser til røsti af søde kartofler med æg og svampe:
4 personer
500 g søde kartofler
1 løg
25 g friskrevet parmesan
2 æg
Salt og peber
Olivenolie til stegning
Smør til stegning
Svampe-spinat-topping:
500 g champignoner
1 spsk. smør
Salt og peber
200 g frisk spinat
Pocherede æg:
4 æg
1 liter vand
2 spsk. eddike
Til servering:
25 g parmesan
1 håndfuld frisk timian
Fremgangsmåde:
Skrub eller skræl de søde kartofler, og riv dem groft.
Pil og riv løget.
Riv parmesanen fint.
Rør søde kartofler, løg, parmesan, æg, salt og peber sammen til en ensartet blanding i en skål.
Tænd ovnen på 75°.
Knug en håndfuld af røstiblandingen sammen, og pres den flad med hænderne. Brug evt. en ske til at forme den til en flad cirkel.
Gentag processen med resten af blandingen.
Steg dem i olie og smør på en pande i ca. 5 minutter på den ene side og herefter 3 minutter på den anden side.
Læg røstiene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 15-20 minutter.
Svampe-spinat-topping:
Rens champignonerne, og skær dem i tykke skiver.
Steg dem i smør på en pande, til de er gyldne.
Krydr med salt og peber, og tag herefter svampene af panden.
Skyl spinaten, og steg den på panden, til den falder sammen.
Krydr med salt og peber, og tag herefter spinaten af panden.
Pocherede æg:
Slå 1 æg ud i en kop.
Varm vand og eddike i en dyb pande eller gryde, til det er lige under kogepunktet.
Rør kraftigt rundt med et piskeris, så du skaber en hvirvel.
Hæld ægget ned i hvirvlen, og lad æggehviden samle sig om blommen.
Lad ægget pochere i 2-3 minutter, og løft det over på en tallerken med en hulske.
Gentag med resten af æggene.
Riv parmesanen i flager.
Top røstiene med svampe, spinat, pocherede æg, timian og parmesanflager.