Gå til hovedindhold

Smoothie bowl med topping

Smoothie bowl er sund morgenmad, der smager lidt som dessert – hvem kan sige nej til sådan en portion?

Ingredienser til smoothie bowl med topping:

2 personer

1 moden banan
250 g frosne hindbær (evt. andre frosne bær, fx skovbær)
2 friske dadler uden sten
½ tsk. vaniljepulver
2½ dl mandelmælk
1½ spsk. citronsaft

Topping:
1 granatæble
4 spsk. grovvalsede havregryn
2 spsk. ristede græskarkerner
50 g friske brombær (evt. andre friske bær)
2 spsk. frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde:

Skræl bananen, og skær den i skiver.
Læg dem i en blender sammen med frosne bær, dadler uden sten, vaniljepulver og det meste af mandelmælken, og blend det hele sammen til en jævn og tyk smoothie.
Justér konsistensen med lidt mere mandelmælk, hvis den er for tyk.
Smag til med citronsaft.
Hæld smoothien i 2 skåle.

Topping:
Halvér granatæblet, og frigør de saftige kerner ved at banke på skallen med bagsiden af en ske. Fjern de bitre hvide hinder.
Drys havregryn, granatæblekerner, græskarkerner, bær og frysetørrede hindbær over smoothien, og servér.

Se flere opskrifter på spisbedre.dk