Gå til hovedindhold

Syndigt og sundt på samme tid

Sund, velsmagende og proteinrig mad med opskrifter, der både kan passe ind i et væggtab og en almindelig, sundere livsstil.

Kager, is og chokoladekugler, der har en energifordeling, så du sagtens kan tillade dig at tage en portion mere. Lyder det fristende? Så er Morten Svanes nye bog "Proteinopskrifter" måske noget for dig.

Opskrifterne i bogen er sunde, men smager syndigt på samme tid. Morten Svane har taget udgangspunkt i usunde opskrifter og vendt energifordelingen på hovedet og droppet sukkeret og melet for at kunne nyde resultatet uden dårlig samvittighed. En af de ingredienser, han har brugt i sine opskrifter, er proteinpulver, som også er smagsgiver.

Her får du en kort gennemgang af nogle af de ingredienser, som Morten Svane bruger i sine opskrifter:

Fiberfin: er resistent majsstivelse og bruges som delvis erstatning for mel.

Affedtet mandelmel: er pulpen, der bliver tilovers, når olien presses ud af mandler. Pulpen males til mel, som er fedtreduceret og derfor lavere på kalorier, men stadig med et højt indhold af proteiner.

Affedtet kokosmel: er økologisk kokos. Det er glutenfrit mel, som har et meget højt indhold af fibre og er lavt på kulhydrater. Det kan virke dyrt, men er også drøj i brug.

Fiberhusk/loppefrøskaller: er et fiber, der stammer fra en indisk plante. Det binder en dej godt sammen.

Sukrin: er et sødemiddel baseret på erythritol, som laves af glukose. (druesukker) ved hjælp af en bakterie. Selv om sukrin/erythritol betegnes som et kulhydrat, tæller det ikke med i kalorieberegningen, da det ikke optages i kroppen.

Sukrin Gold: er en blanding af erythritol, tagatose og steviolglykosider. Det har en sødere, rundere og mere fyldig sukkersmag end almindeligt Sukrin og har samme sødningsgrad som brun farin.

Sukrin Melis: er også erythritol, men malet, så det har samme tekstur som flormelis.

Ærteprotein: er et vegetabilsk proteinpulver udvundet af ærter. Det er rig på protein og glutenfrit. Det smager godt i fx brødopskrifter.

Valleprotein: udvindes direkte fra mælken. Det giver en øget mæthedsfornemmelse og bedre vedligeholdelse af muskelmasse under vægttab.

KLIK HER OG FÅ MORTENS OPSKRIFT PÅ EN LÆKKER BRUNSVIGER

 

Proteinopskrifter af Morten Svane,

ved forlaget People’s Press, vejl. pris 249,95 kr.

Bogen kan købes HER >>

E-bogen kan købes for 139 kr. her >>
 

 

 

Artiklen indeholder affiliate-links.

Læs mere om