Gå til hovedindhold

Træt af sunde råd

Preller de sunde budskaber af på dig? Måske er du nysgerrig, men du tager ikke rigtig budskabet alvorligt?

Træt af sunde råd

Preller de sunde budskaber af på dig? Måske er du nysgerrig, men du tager ikke rigtig budskabet alvorligt?

Det kan motionsekspert Birgitte Nymann godt forstå, for der er rigtig mange bud på, hvad der skal til, for at man har det godt. De kommer på arbejdspladsen, fra Sundhedsstyrelsen, trænings-og ernæringseksperterne, medierne, manden, konen, kæresten og naboen. 

Ifølge Birgitte Nyman er det naturligt, fordi det er sådan, det er! Der er nemlig mange måder at blive sundere og få mere energi, mindre stress og smallere lår på. Der er en vej for alle. Nogle har fundet deres vej og kan fejlagtigt tro, at andre skal samme vej, og så prædiker de deres budskab, som om det er det eneste, der virker for alle, og det kan man da godt blive træt af at høre på.

Alle er forskellige

Alle er forskellige, så det, der kan gøre den ene syg, kan gøre den anden rask. Så er du stadig træt af at lytte til alle de gode råd, så lyt i det mindste til de allerbedste råd, du overhovedet kan få: dem fra dig selv. Du ved nemlig bedst. 

Brug de mange ord om sundhed, energi og velvære til at finde det, der er bedst for dig. I stedet for at kigge væk, hver gang der kommer et nyt sundhedstip, kan du vurdere, om det er noget for dig – eller om det er lige meget. For tænk, hvis du kunne få det bedre af at gøre bare en enkelt lille ting.

Læs mere om