Gå til hovedindhold

Trine tabte sig 72 kilo

Journalist Trine Larsen fik for snart 4 år siden en fedmeoperation. Den har hun aldrig fortrudt. Operationen har ændret hendes liv og hun gik fra at veje 135 kilo og bruge en størrelse 56 til at veje 63 kilo og bruge en størrelse 38. Se hendes forvandling her

Trine har tabt sig 72 kilo

Journalist Trine Larsen fik for snart 4 år siden en fedmeoperation. Den har hun aldrig fortrudt. Operationen har ændret hendes liv og hun gik fra at veje 135 kilo og bruge en størrelse 56 til at veje 63 kilo og bruge en størrelse 38. 

Den ene dag dækker hun Grevinde Alexandras 50-års fødselsdag. Den næste dag handler det om, at Prins Joachim og Prinsesse Marie flytter fra Schackenborg Slot.

Trine Larsen, journalist på Billed-Bladet, har nok at se til. 

Trine Larsen har siden teenageårene været en "stor pige", men en trafikulykke i 2008, fik vægten til at stige endnu mere.

– Det tog mig et år at komme mig efter trafikulykken, og efter en længere periode, hvor jeg sad i kørestol, tog jeg endnu mere på, husker Trine.

LÆS OGSÅ: Lyt dig til et varigt vægttab

Lægen foreslog en fedmeoperation

En ortopædkirurg, som skulle forestå en knæoperation efter ulykken, mente, at hun var nød til at tabe sig først. Han foreslog hende en gastric bypass-operation.

Trine, der aldrig tidligere havde overvejet en fedmeoperation, valgte at sige ja. På det tidspunkt vejede hun 135 kilo. 

I efteråret 2010 kom hun under kniven på privathospitalet Aleris-Hamlet i Søborg.

Ingen smerter

– Operationen har reddet mit liv. Før havde jeg smerter i knæ og led – og jeg spiste smertestillende piller. I dag er jeg smertefri. Jeg har det fantastisk og tager ikke andre piller end vitaminer og mineraler, siger Trine.

Siden operationen for snart fire år siden har Trine tabt 72 kilo – og er i dag en flot kvinde på 172 cm og kun 63 kilo. Men hun har også trænet en del.

– Jeg svømmer et par gange om ugen, går i fitnesscenter, når tiden tillader det, og jeg har også gået til zumba.

LÆS OGSÅ: Ellen tabte 32 kilo

Ny garderobe efter vægttab

– Jeg har været ekstrem heldig – man kan næsten ikke se, at jeg har været overvægtig – andet end lidt på arme og lår. Så jeg har ikke behov for hudreduktion.

Efter Trines fedmeoperation har hun måtte udskifte sin garderobe. Hun er gået fra en størrelse 56 til en størrelse 38 – ligesom hun også er gået en skostørrelse ned.  

Trine Larsen mener, at man skal se en gastric bypass som en livsstilsændring, hvor man skal tænke sig om og ændre kurs.

LÆS OGSÅ: Find din slankekur

Det er ikke en mirakelkur

– Man skal ikke tro, at det bare er at ”knipse med fingrene” – man skal arbejde med det både fysisk og psykisk, forklarer hun.

– Efter min operation satte jeg – måske for første gang – mig selv i forreste række. Jeg vil ikke gå på kompromis. Jeg spiser INTET junkfood – så hellere undvære, siger Trine, som følger ”regelsættet for Gastric Bypass opererede” til punkt og prikke.

Hun spiser f.eks. mange og små, proteinholdige portioner – og drikker ikke, mens hun spiser.

Vigtigt med psykologhjælp

– Jeg synes, der er meget tabu omkring tykke mennesker. Man tager ikke fat om det, som det handler om. Det er en sygdom, der skal behandles. Det er ikke bare et spørgsmål om at lukke munden. Som overvægtig kan det være svært at klare det selv – det kræver hjælp, siger Trine Larsen.

Trine mener, at de fleste, som får en fedmeoperation, spiser på følelserne og dermed får indarbejdet de dårlige spisevaner. Derfor anbefaler hun, at folk, der beslutter sig for en operation, får psykologhjælp både før og efter. 

– Man skal finde ud af, hvorfor man er blevet så tyk. Der sker også store forandringer efter operationen, hvor man taber sig hurtigt og oftest rigtig meget. Det kræver også hjælp at håndtere.

Mistede begge forældre

Midt i Trines livsstilsændring mistede hun begge sine forældre og fik på den baggrund tilbud om ti timers psykologbehandlinger. Det hjalp hende med at få styr på sit liv.

– Jeg betragter mig selv som begavet. Alligevel kan man som tyk altid finde på undskyldninger som ”det er også synd for mig”, ”jeg har heller ikke tid til at stå og ordne råkostsalat” eller ”jeg starter på mandag” – og dermed udsætte livsstilsændringen og fortsat træffe de forkerte valg med mad, siger Trine.

LÆS OGSÅ: Gastric bypass - sådan skal du spise bagefter

Dyrt for samfundet

Hun mener, at overvægtige bør få hjælp i langt højere grad end i dag.

– Hvad koster det ikke samfundet med så mange overvægtige mennesker? Overvægt kan medføre hjertekarsygdomme, sukkersyge, diabetes og flere former for kræft - det koster samfundet millioner af kroner. Derfor bør man lave en tidligere indsats for børn og unge. I stedet for lukker man Julemærkehjem og sparer penge præcis dér, hvor man bør sætter ind, forklarer Trine.

Et nyt liv

Hun mener selv, at hun har fået et helt nyt liv.

– Min gastric bypass er som et eventyr: Jeg har ikke fået nye laster – faktisk er jeg også holdt op med at ryge. Jeg oplever kun positiv respons og har fået en livskvalitet, jeg aldrig havde turde håbe på. Jeg kan købe tøj i helt almindelige modebutikker, og jeg skal ikke være nervøs for, om stolen følger med, når jeg rejser mig op, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hypnose fik fart på vægttabet

Slankeklubben.dk anbefaler ikke fedmeoperationer, men ønsker med artiklen at skidre en af de mange måder, hvorpå man kan opnå et vægttab. Der kan opstå komplikationer under og efter indgrebet og det er vigtigt at være velinformeret inden en eventuel operation. 

<p>Der er mellem 1.500 og 2.000 personer, der på årsbasis får foretaget Gastric Bypass i Danmark.&nbsp;<br />Dette er en operation, der via et kirurgisk indgreb formindsker mavesækken og derved giver patienten et vægttab.&nbsp;<br />Patienten skal efter operationen spise en meget speciel diæt for at få de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for en sund livsstil. Der er også en del fødevarer patienten ikke tåler efter indgrebet.&nbsp;</p>