Gå til hovedindhold

Ena Spottag: Jeg er stolt af min krop

Ena Spottag fra Vild med Dans kalder sig selv for lidt af et rodehoved. Hun kan ikke lide, når tingene bliver for firkantede, og når alting bliver en norm. Det gælder også den måde, vi ser hinanden på.

Ena Spottag fra Vild med Dans kalder sig selv for lidt af et rodehoved. Hun kan ikke lide, når tingene bliver for firkantede, og når alting bliver en norm. Det gælder også den måde, vi ser hinanden på.

– Vi har tit et misbillede af, hvordan kroppe skal være for at være brugbare og lækre. Der eksisterer et sindssygt kropsideal, siger skuespilleren Ena Spottag, der i denne tid er en af de absolutte seer-favoritter i Vild med dans, samtidig med at hun spiller den charmerende køkkenpige Martha i serien Badehotellet.

– Jeg er glad for den krop, jeg har. Jeg er efterhånden blevet stolt af, hvad min krop kan.

Ena har tidligere været på utallige slankekure. Men det gider hun ikke mere.

– Det hjælper alligevel ikke. Det er slet ikke langtidsholdbart, og man bliver bare forvirret og stresset. Man skal turde være den, man er. Jeg ser sådan på det, at folks kroppe og udseende fortæller en historie om, hvem personen er. Hvis man med alderen får rynker, er det da bare et smukt tegn på, at livet er blevet levet. På samme måde fortæller min krop historien om mig.

– Jeg spiser faktisk ikke så meget. Men jeg bliver så optaget af de ting, jeg laver, at jeg kan glemme at spise. Så bliver det tit til, at jeg lige tager det, der stiller den værste sult, og det er ikke altid det bedste. Men sådan er jeg, og sådan er min krop. Det har jeg det fint med, siger Ena Spottag.

– Men jeg burde måske passe lidt mere på. Vi har sukkersyge i familien, siger Ena, der dog mener, at det er lige så vigtigt at røre sig i hverdagen. Hun har lige købt to nye cykler. En der kan foldes sammen, og som er en rigtig bycykel – og så en med store, brede dæk, der kan komme frem overalt i naturen.

– Jeg har aldrig været en splejs. Vi er nok små firkantede mennesker, der kan holde til det, i min familie.


Ena Spottag gider ikke slankekure:
Min krop fortæller historen om mig.

Familie-drømme

Det er dog ikke alt, Ena kan holde til. Som ung stod hun meget på skateboard, men efter 10 år vred hun en dag alvorligt om på den ene fod. Det gik ud over ledbåndene, og hun måtte opgive at stå på skateboard. Faktisk kan hendes ankel stadig give lidt problemer, også når hun skal på gulvet i Vild med dans.

– Heldigvis er jeg rigtig god til at være på, når det gælder. Tidligere blev jeg frygtelig nervøs, når jeg skulle på scenen. Nu giver adrenalinet nærmest vinger, siger Ena. Hun fyldte 30 år i maj. Den runde dag blev fejret med en hyggelig fest for vennerne. Men at blive 30 betyder også, at tankerne om at stifte en familie dukker oftere og oftere op.

– Ja, Jeg drømmer da om både mand og barn. Men det er ikke noget, jeg vil stresse over, siger hun.

– Men så skal jeg jo lige finde en kæreste først. Jeg er den type, der hurtigt bliver venner med drengene, og så kan det være svært at udvikle det til mere end det, siger Ena.

– I vore dage er det jo ikke usædvanligt at være lidt oppe i årene, før man får børn. Jeg kender mange vidunderlige folk, der får børn, selv om de ikke længere er helt unge, siger Ena.

Hun er selv vokset op i Vodskov, der ligger i den nordlige udkant af Aalborg. Ena er datter af skuespillerparret Jens Jørn Spottag og Dea Fog, og familien har gennem tiden flyttet en del rundt, alt efter hvor jobbene lå. Men Vodskov var den faste base, fra Ena var 3 år, og til hun blev 10. Foruden mor, far og Ena bestod familien af Enas lillesøster, Laura.

– Vi boede tæt på naturen. Med udsigt til marker og tæt på skov. Jeg var vild med at lege Robin Hood, siger Ena, der mest legede med drengene.


Danskerne lærte først Ena Spottag at kende
som køkkenpigen Martha i Badehotellet.

Drenge-pige

Sådan var det også, da Ena flyttede til Birkerød. Hun søgte ud i naturen, når hun kunne. Samtidig begyndte hun at stå på skateboard og var meget optaget af musik. Ena spillede både på saxofon og trommer.

– Min mor købte af og til Barbie-dukker til mig. Dem legede jeg da også med, men jeg kunne bedre lide at være ude og klatre i træer og bruge naturen.

– Jeg synes stadig, der er sjovt. Jeg tager tit nogle lange cykelture ud i skoven og samler svampe.

Til gengæld var Ena ikke så vild med at gå i skole.

– Da jeg startede i skolen, sad jeg bare og var ked af det. Jeg forstod ikke alle de regler. Så det endte med, at jeg hoppede på bordene og lavede larm. Jeg var nok mere uden for døren end inde i klasselokalet, siger hun, der af samme grund blev flyttet fra den lokale folkeskole i både Aalborg og Birkerød til privatskoler, der havde lidt mere rum til børn, der har det svært med stramme regler og skemaer.

Artiklen er fra denne uges Ude og Hjemme – nr. 43/2015.