Gå til hovedindhold

Klæd dig efter din kropstype

Hvilken facon har din krop – timeglas, kræmmerhus, søjle, æble eller pære?

Hvilken facon har din krop – timeglas, kræmmerhus, søjle, æble eller pære?

Et vægttab handler ikke kun om sund mad, motion og tallet på vægten - det handler også om dit udseende; at du har det godt med dig selv trods ekstra kilo på sidebenene. Det er vigtigt, at du fremhæver al det gode og nedtoner al det mindre gode ved din krop, så du tager dig allerbedst ud.

Snyd dig 5 kilo slankere med shapewear. Se HER >>

Find din kropstype - og få tips til at finde den optimale kjole til netop DIN kropstype:

Timeglasset

Fakta: Klassisk kvindefacon med barm, fylde på hofter og en smal talje.
Vær opmærksom på: At fremhæve din figur i kjoler med talje, pas på med at købe oversize tøj, det forsvinder du i.
Dur: Brug altid kjoler, der fremhæver din facon med fokus på taljen. Har du en løs kjole, så fremhæv din figur ved hjælp af et bindebånd eller bælte. Har du slanke ben, så fremhæv dine fortrin i korte kjoler. Har du fyldige ben, så køb knælange kjoler.
Dur ikke: Tunikaer og oversize tøj gør ikke noget godt for din figur, det får dig bare til at se stor ud. Sørg altid for at sætte fokus på din slanke talje.

TIP
Din velformede figur og kvindelige former er perfekt til kjoler, der sidder ind i taljen og fremhæver din barm og hofter. Sæt også gerne fokus på detaljer som bælte eller tætsiddende top og fylde på skørt, det understreger din timeglasfigur.

Detox: sæt skub i kuren med grøn te

Kræmmerhuset

Fakta: Brede skuldre, fylde på bryster, ingen eller meget lidt talje og smalle hofter.
Vær opmærksom på: At finde tøj, der udligner den visuelle forskel på de brede skuldre og de smalle hofter.
Dur: Du kan med fordel vælge kjoler, der fremhæver din numse og ben, og som er mere fyldige forneden end foroven, brug evt. et bælte til at få talje i tøjet og vælg gerne kjoler i feminint snit, da det hurtigt kan virke lidt maskulint med meget brede skuldre.
Dur ikke: Vælg ikke kjoler og jakker med skulderpuder og pufærmer, det får bare dine skuldre til at se bredere ud. Vælg ikke kjoler med tynde stropper, eller kjoler, der ikke giver fylde fra taljen og ned.

TIP
Din overkrop med skuldrene i fokus er dominerende. Sørg for at købe kjoler, der skaber fylde ved de smalle hofter, for at udligne forskellen mellem over- og underkrop.

Trænger du til lidt selvforkælelse? Lav din egen ansigsscrub med citron

Søjlen

Fakta: Aflang og slank kropsbygning uden megen talje eller kurver.
Vær opmærksom på: At finde en kjole, der visuelt giver dig fylde både foroven og forneden.
Dur: Skulderpuder er et hit for dig. Brug også gerne kjoler med pufærmer. Din kjole må gerne være figursyet, men skal give fylde via flæser eller frynser eller lag på lag, og du kan med fordel bruge et bælte til at give talje.
Dur ikke: Undgå kjoler og tunikaer, der er løse, det fremhæver bare dine manglende kurver. Undgå store løse kjoler. Det får dig til at forsvinde i tøjet.

TIP
Brug gerne kjoler med ærmer. Det giver dig visuelt mere fylde, og sats på kjoler, der ikke er med for dyb udskæring, det fremhæver dine manglende kurver. Brug gerne bælter, da det visuelt giver talje, så du giver mere indtryk af at være mere kurvet og feminin.

Æblet

Fakta: Fyldig midt på kroppen, stor barm, fylde på overarme og lår.
Vær opmærksom på: At finde kjoler, der fremhæver din barm, og som samtidig dækker mave, overarme og lår.
Dur: Brug kjoler med V-halsudskæring, så du fremhæver barmen. Du kan med fordel bruge kjoler med et lille eller ¾-lange ærmer, som dækker fyldige overarme. Brug kjoler med vidde til at dække fyldigheden midt på kroppen.
Dur ikke: Brug aldrig tætsiddende kjoler eller oversize, det får dig til at virke alt for stor. Brug gerne mørke farver og pift op med farverigt tilbehør.

TIP
Det er vigtigt altid at bruge den rigtige størrelse bh. Det får brysterne til at sidde flot, og således kan du fremhæve kavalergangen og udnytte det slankere stykke lige under barmen til at bruge kjoler med empiresnit, der får dig til at virke slankere.

Pæren

Fakta: Barm og slankere overkrop end underkrop, fylde på numse og lår.
Vær opmærksom på: At finde en kjole, der sidder lige godt på overkrop og underkrop
Dur: Brug gerne kjoler i A-snit. Du kan også med fordel fremhæve barmen i kjoler med V-udskæring, og udnyt det slanke stykke under barmen til at lade vidden på kjolen starte derfra.
Dur ikke: Brug ikke bælte lige over hofterne, da det får dig til at virke større. Brug ikke oversize tøj, det gør ikke noget godt for dig.

TIP
Brug gerne skulderpuder i kjoler eller jakker, da det giver fylde til den slankere overkrop, og er med til visuelt at udligne størrelsesforskellen mellem top og bund.

Læs også: Vægttab | Sådan bliver du sund og slank for altid

Her kan du købe lækkert tøj på nettet:

Zalando.dk

Ellos.dk

Asos.com

Stylepit.dk

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Læs mere om