Gå til hovedindhold

Sådan sætter du håret perfekt med en hårtørrer

Drømmer du om de perfekte glatte eller krøllede lokker, så kan du faktisk komme ret langt med en hårtørrer. Se vores nemme guide og test af hårtørrere her.

Drømmer du om de perfekte glatte eller krøllede lokker, så kan du faktisk komme ret langt med en hårtørrer. Se vores nemme guide og test af hårtørrere her.

En flot frisure kræver ikke nødvendigvis, at du står flere timer foran spejlet med diverse hårprodukter og -apparater. Men en god hårtørrer kan du faktisk komme ret langt. Vi bedt Adam, der er lærer på Københavns Frisørskole, om en nem guide til dig, der vil have glat hår eller en krøllet manke:

Hvis du vil have glat og flot hår, skal du først vaske det adskillige gange med masser af shampoo. Det skal være meget rent. Brug ikke ret meget balsam – kun i spidserne – og gerne en heat protektor, som er en spray. Start med at føntørre rødderne, hvor du bruger en kam. Når de er tørre, tørrer du resten af håret. Nu bruger du en rund børste og husker babyhåret.

Hvis du vil have krøllet hår, skal du først vaske det. Brug derefter mousse for at få krøllerne frem. Brug diffuseren, når du føntørrer. Put det helt ind i det runde hoved, hvis håret skal fylde meget, og løft op. Husk det kolde føn til sidst, lyder Adams bedste råd.

Du bevarer i øvrigt krøllerne eller faconen på håret, hvis du afslutter med det kolde føn, fortæller Adam.

Se også: Sådan får du smukke bølger i håret

God hårtørrer til rimelig pris

Det kan være ligt af en jungle af finde en hårtørrer, der passer godt til dit hår. Derfor har vi bedt Adam om at hjælpe os med at finde nogle af markedets bedste hårtørrere til rimelige priser.

Vi har udvalgt 6 hårtørrere, som Adam, der er lærer på Københavns Frisørskole, har hjulpet med at vurdere i testen. Hver hårtørrer er blevet afprøvet et par gange, og det er blevet vurderet, hvor let det er at tørre og sætte håret med hårtørrerne, samt hvor brugervenlig hver enkelt hårtørrer er. Til sidst har vi givet dem en karakter fra 0 til 6.

Vælg hårtørrer efter din hårtype

Hvis du har glat hår og bare bruger hårtørreren til at give frisuren lidt facon, så behøver du faktisk ikke betale mere end 130 kr. for din hårtørrer. Det viser resultatet af denne test, i hvilken Lineas hårtørrer kåres til at være bedst til prisen.

Vil du til gengæld have en supergod hårtørrer, der sætter dit hår perfekt, og som også kan klare krøller, skal du vælge Bjørn Axén Tools fra OBH Nordica. Den er så god, at også professionelle frisører kan bruge den.

Se også: Sådan får du lange øjenvipper

Her er den bedste hårtørrer

Bjørn Axén Tools, OBH Nordica 2000 W

Testvinder: 6 point.

Den har diffuser til krøllet hår, som er let at forme håret med. En rigtig god hårtørrer. Har to forskellige hastigheder og tre varmeindstillinger plus en køler. Har næb til krøller.
Adam: – Den er ikke for stor, den er ikke for tung. Den har en perfekt størrelse. Den er professionel.

Hårtørrer fra Bjørn Axén - set her til 433 kr.


Hair Dryer By Gun-Britt 2000 W

5 point.

Har to fønnæb og diffuser til krøller. Diffuseren falder dog let af under brug og er ikke helt skarp til at forme hår og krøller. Har to hastigheds- og to varmeindstillinger plus en kølerknap. Tung, men behagelig.
Adam: – Denne er god. Kan bruges af professionelle. Næsten lige så god som OBH’s.

Hair Dryer By Gun-Britt - set her til 699 kr.

Linea 2000 W

Bedst til prisen: 4 point.

Har to hastigheder og tre varmeindstillinger – plus koldluftsknap. Den er dejlig let, men har ikke diffuser til krøller.
Adam: – Den er okay. Kunne godt bruges af en professionel frisør.

Set til 129,95 kr. i Kvickly.
 


 

Remington 2000 W

4 point.

Har en god størrelse, den er ikke så tung og dermed let at arbejde med. Har en okay diffuser. Har desuden to hastigheder og tre varmestyrker plus en køler.
Adam: – Den ser ikke professionel ud, men den er helt fin til brug derhjemme.

Remington hårtørrer - set til 229 kr. her.

Infinity, Mellisa 1600 W

3 point.

Den er praktisk, fordi den kan foldes sammen og puttes i tasken. Den har ikke diffuser til krøller. Har to hastigheder, men ingen varmeindstilling. Har dog en kølerknap. Den er meget let og behagelig at holde.
Adam: – Den ser ikke professionel ud, men er måske okay for en almindelig bruger.

Set til 149,00 kr. i Føtex.

Babyliss 2100 W

2 point.

Har diffuser til krøller, men den er ikke god, fordi den mangler tænder til at gribe fat i håret. Desuden bliver den kolde luft ikke kold nok, når du trykker på koldluftsknappen. Har tre hastigheds- og varmeindstillinger.
Adam: – Man skal bruge den meget længe for at få det udtryk, jeg gerne vil have.

Set til 349,00 kr. hos Matas.

 

Artikel indeholder affiliate links.
 

Læs mere om