Gå til hovedindhold

10 gode grunde til at spise ingefær

10 gode grunde til at spise ingefær
Vi hører tit, at ingefær er sundt, men vidste du, at det fx kan reducere både smerter og kvalme? Læs om 10 fordele ved ingefær her.

Ingefær deler ofte vandene, for det er vel én af de fødevarer, man enten hader eller elsker. Selv de, der hader ingefær, bør dog overveje alligevel at spise den i ny og næ for at drage fordel af dens mange helbredende virkninger. Her kan du læse om 10 af dem.

Læs endnu mere om ingefær her

10 grunde til at spise ingefær:

1. Hjælper på fordøjelsen
Puh… Hvis du har spist for meget og trænger til at slå mave, så lav dig selv en kop ingefær-te imens. Ingefæren hjælper dig nemlig med at fordøje maden hurtigere, samtidig med at den kan få din mave til at slappe af og skåne dig for ubehagelige gasser. Det skriver womenshealtmag.com.

2. Kan sænke dit kolesterol
Hvis du lider af for højt kolesterol, kan du med fordel spise ingefær. Ingefær kan nemlig reducere mængden af LDL-kolesterol og dermed din risiko for hjertesygdomme.

3. Reducerer smerter
Ingefær indeholder gingeroler, som er antiinflammatoriske – altså betændelseshæmmende. Dermed kan den reducere de smerter, du måtte føle (selvfølgelig kun til en vis grad – oplever du slemme smerter, bør du i stedet kontakte din læge).

4. Kan hjælpe på irriteret hud
Ingefærens antiinflammatoriske egenskaber gør også, at den kan hjælpe på irriteret hud. Og det er vi vel mange, der godt kunne bruge her i de kolde vintermåneder…

5. Kan forebygge hjertekarsygdomme
Ingefær har blodfortyndende egenskaber, der kan være med til at forhindre blodpropper.

6. Kan måske forebygge kræft?
Ingen ingrediens kan alene forebygge slemme sygdomme, men ingefær er fyldt med antioxidanter, der kan være med til at beskytte kroppen mod kræft. Så selvom den selvfølgelig ikke er et mirakelmiddel, bør du alligevel spise den indimellem for god ordens skyld.

7. Reducerer kvalme
Hvis du har kvalme, er ingefæren en god ved at have ved hånden. Det gælder både, hvis du har tømmermænd, dejlig graviditetskvalme eller blot helt almindelig kvalme.

8. Kan få dig til at se yngre ud
Ingefærens indhold af antioxidanter, der også findes i hudcremer, kan hjælpe med at opretholde din huds produktion af collagen, som gør huden elastisk og glat.

9. Kan hjælpe på menstruationskramper
Av av av… Hvis bare der var en kur mod menstruationskramper! Igen kommer ingefær og dens antiinflammatoriske egenskaber på banen – du kan takke os senere.

10. Booster immunforsvaret
Ingefær både hjælper immunforsvaret, og kan være med til at gøre dig rask, når du er syg. Bland kogende vand med lidt revet ingefær, citron og honning, og så har du den ultimative drik til snottede dage.

Kilde: womenshealtmag.com

Læs mere om