Gå til hovedindhold

4 gode råd mod forkølelse

Så er det igen sæson for snøft og snue. Og selvom en forkølelse går over af sig selv, er den irriterende at ramle ind i. Derfor får du her fire gode råd til, hvordan du kan styre udenom den.

Sådan slipper du for forkølelse

1. Hyldebær har et højt indhold af C-vitaminer og flavonoider, der fremmer optagelsen af vitaminet. Drikken virker generelt styrkende på immunsystemet, modvirker bakterier og virus, smører slimhinderne og giver en god portion antioxidanter. Forskning viser, at hyldebærsaft allerede inden for to dage reducerer feber, træthed, hovedpine og lindrer den ømme hals. 

2. Det aktive stof i hvidløg, allicin, dræber sygdomsfremkaldende bakterier ved at forhindre dem i at optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer. Bakterierne dør enten pga. mangel på mad eller indre forurening. Daglig indtagelse af hvidløg er altså en supergod hjælp til immunsystemets dræberceller.

Træn dig udenom en forkølelse

3. Tilskud med C-vitamin i form af depottabletter fodrer løbende immunsystemets celler. Er skaden sket, så vælg C-vitamin uden depotvirkning. Når immunsystemet opdager en invasion af bakterier eller virus, produceres der store mængder af forsvarsceller. Du styrker processen ved at sende store mængder C-vitamin ind til forsvarscellerne. C-vitamin optages bedst uden for et måltid.

4. Rød solhat, Echinacea, har et es gemt i ærmet, hvis en influenzaepidemi nærmer sig. Virus bruger stoffet hæmagglutinin til at klistre sig fast og invadere en celle. Echinacea viser sig at kunne ændre strukturen på  hæmagglutinin og modvirker dermed, at virus kan trænge ind i cellerne. 

Læs mere om