Gå til hovedindhold

5 råd til at holde motivationen i kulden

Har du sværere ved at overtale dig selv til at løbe en tur, nu hvor vinteren nærmer sig? Her får du tips til at holde motivationen i kulden.

Har du sværere ved at overtale dig selv til at løbe en tur, nu hvor vinteren nærmer sig? Her får du tips til at holde motivationen i kulden.

... Så du er ikke alene. Selv de mest dedikerede motionister kommer mindre ud på  løbestierne i de kolde måneder. Det viser nye tal fra Idrættens Analyseinstitut. Se her, hvordan du holder fast i dine gode vaner – også om vinteren.

1. Giv dig selv et hint
Køb løbesko i en larmende farve, og stil dem dér, hvor du tager sko på hver morgen. Så bliver du mindet om dine løbe-ambitioner flere gange dagligt.

Læs også: God vintertræning

2. Bliv set
Løb et sted, hvor der er andre mennesker. Vi opfører os nemlig meget anderledes, når folk kan se os. Derfor er der større sandsynlighed for, at du giver den gas, hvis du løber i en populær park, end hvis du løber mutters alene i en skov.

3. Mere vand, mere motion
Hav en gennemsigtig kande med vand og et glas vand på dit arbejdsbord, så drikker du mere – og så går du også mere, da du jo så skal oftere på toilettet. Faktisk får du rejst dig næsten dobbelt så mange gange i løbet af en dag.

Læs også: Derfor tager du på om vinteren

4. Gør det nemt
Vi er magelige og spiser helst dét, vi har lige ved hånden. Derfor ender vi ofte med at putte usunde ting i munden, når vi er lækkersultne, også selv om vi har klare intentioner om det stik modsatte. Derfor er det en god idé altid at have sukkerfri og mættende snacks i tasken.

5. Følg flokken
Trækker sofaen stadig? Bed dine venner om at sende en sms hver gang de selv er kommet af sted på en løbetur. Vi mennesker er nemlig flokdyr, og derfor får du lyst til at gøre dét, dine venner gør.
 

Få SØNDAG direkte i din postkasse – hver uge! Køb SØNDAG her >>

 

Læs mere om