Gå til hovedindhold

6 råd til en god søvn

6 gode råd til at sikre en bedre søvn
Hvis du vender og drejer dig i sengen, er der forskellige råd til at falde i søvn, så du er frisk og udhvilet, når vækkeuret ringer. Her er 6 råd, der kan give en bedre nattesøvn.

Søvnløshed er et udbredt problem, og omkring en tredjedel af befolkningen kæmper med at falde i søvn, når de rammer sengen. Søvn er essentiel for at få en god dag, og længere perioder med dårlig søvn kan være skadelig for dit helbred. Udover træthed og manglende koncentration kan søvnløshed være forbundet med med livstruende sygdomme som hjerteproblemer og depression, skriver mediet Daily Mail.

Forsker i psykologi på Melburne University Joanna Waloszek kommer med 6 råd til en god nattesøvn.

1. Meditation

Dagens begivenheder og bekymringer kan holde en vågen og få hjernen til at køre på højtryk, selvom man har mest lyst til at ramme drømmeland. Forøget niveau af stresshormonet kortisol kan gøre det sværere at falde i søvn. Derfor kan meditation og afslapningsteknikker formindske dagens stressniveau og få en til at slappe af, så man er sikret en god lang søvn. Forsker i psykologi Joanna Waloszek anbefaler især mindfullnes medititation, der har vist sig at være særlig effektiv til at falde i søvn.   

Læs mere om mindfulness her

2. Gå i seng på samme tidspunkt

Den ene dag falder man i søvn inden klokken ti, og den anden dage holder man sig vågen til langt ud på natten. Det er usundt at skifte søvnrytme, da det forvirrer kroppen og svarer til konstant at have jetlag. Hvis man har problemer med at falde i søvn, er det derfor en god ide at gå i seng og stå op på samme tidspunkt. Også i weekenderne, selvom det kan være fristende at sove længe. 

3. Undgå koffein, rygning, alkohol og mad inden sengetid

Det er vigtigt at overveje sine aftenvaner, da indtagelse af koffein, nikotin, alkohol og mad stimulerer vores hjerne og har en opkvikkende effekt, der betyder, at man har svært ved at falde i søvn. Selvom alkohol gør en søvnig, er det en dårlig ide at drikke alhol, inden man går i seng, da det kun har en kortvarig effekt. Man vil typisk vågne flere gange om natten og forstyrre søvnmønstret, som gør, at man er endnu mere træt næste dag. Derfor er det en god ide at droppe godnatbajeren, og i det hele taget undgå kaffe, rygning og mad inden sengetid. 

Læs også: Derfor er søvn vigtig, når du skal tabe dig

4. Undgå mobil og tv i soveværelset

Mange har en vane med at bruge mobilen som vækkeur eller lige tjekke Facebook eller e-mails, inden man falder i søvn. Men skærmtid og lys fra mobiler og tv holder os vågne, så vi har svært ved at falde i søvn. Det blålige skærmlys fortæller kroppen, at det er tid til at stå op. Derfor er det en god ide at holde telefoner og fjernsyn uden for soveværelset, så man ikke fristes til at tænde for dem, hvis man ikke kan falde i søvn. Soveværelset bør være forbeholdt søvn og intimitet. 

5. Skab et roligt miljø

Det kan være en god ide at have nogle faste aftenrutiner, hvor man skaber et stille og roligt miljø inden sengetid. Det kan for eksempel være at dæmpe lyset eller tage et aftenbad, inden man hopper under dynen. Det er vigtigt at holde rutinen, så kroppen er bevidst om, hvornår den skal slappe af. 

6. Kig ikke på uret

Tiden kan snegle sig af sted, når man ligger i sengen og ikke kan falde i søvn. Men det hjælper ikke at kigge på uret og tælle timerne til at stå op. Det skaber kun bekymringer, som gør det svært at falde i søvn. 

Læs også: 8 ting dårlig søvn gør ved dig

Stå op hvis du ikke kan sove

Hvis du vender og drejer dig i sengen og ikke kan falde i søvn efter 30 minutter, hjælper det ikke at blive liggende og tælle får. Joanna Waloszek anbefaler at stå op af sengen og gå til et andet rum eller lave noget stille og roligt i svagt lys - måske læse en bog, som ikke er alt for spændende. Når du begynder at blive træt, skal man gå tilbage til seng. Hvis det ikke hjælper, skal man stå op igen. 

Læs mere om