Gå til hovedindhold

7 tips til en bedre sundhed

Sundhed handler ikke kun om motion og sund kost. Både søvn, venner, kys, frivilligt arbejde og chokolade har også indflydelse på din sundhed.

Bente Klarlund Pedersen der er professor og overlæge på Rigshospitalet har en mulig forklaring på, hvorfor gode ting gør noget godt for vores sundhed.

- Hvis man er positiv, kan man klare mere, og man kan typisk se det hele i et lidt større perspektiv og på den måde se ud over, at der måske er noget i livet, der generer lidt eller gør ondt, siger hun til SØNDAG.

7 sunde tips

Her får du 7 tips til en bedre sundhed – og nej de handler ikke om motion og kost.

1. Sov bare lidt længere
Søvn er vigtigt for helbredet, det er eksperterne enige om - og nogle mener endda, at det er lige så vigtigt at få sovet de timer, man har brug for, som det er at spise sundt og dyrke motion. Giv dig selv chancen for at sove i seks til syv timer hver nat.

God og nok søvn gør dig i bedre humør og giver dig mere energi, så livet går lidt mere glat.  Undersøgelser har også vist, at god søvn kan være med til at forebygge problemer med hjerte-kar-systemet, så hjertet og blodårerne holder sig raske og i form.

Rejs dig op og gå - 12 gode råd

2. Kys og kram derudad
Kys, kram og berøring gør, at vi producerer mindre af stresshormonet kortisol. Når vi kysser, krammer og berører hinanden danner vi nemlig glædesstoffet endorfin i hjernen, og kroppen sætter gang i produktionen af stoffet oxytocin, der også kaldes kærlighed-hormonet. Husk dog, at oxytocin først udskilles, når man har krammet i mere end 30 sekunder – så kram derudad!

3. Tilbring tid sammen med dine venner og veninder
Gode venner er med til at forlænge livet. Forskere mener, at venskaber er sundt, fordi det blandt andet tilføjer mening og formål til livet. Ikke mindst har forskere rundtomkring i hele verden konstateret, at dem, der har nære venner livet igennem, lever 10 til 15 år længere.

4. Gør noget godt for andre
Når du hjælper andre - og ikke for din egen skyld, men fordi du tror, at du kan bidrage med noget godt, lægger du år til dit liv. Studier har vist at der er en sammenhæng mellem sundhed og frivilligt arbejde.  

En undersøgelse af canadiske skoleelever, der hjalp yngre elever i en time om ugen, eller som stod på venteliste til at gøre det samme, satte fokus på, at der faktisk sker noget fysisk i vores krop, når vi hjælper andre. Før og efter nogle uger fik alle de ældre elever målt bl.a. deres kolesteroltal og BMI, og målingerne viste, at de aktive hjælpere var blevet fysisk sundere, i den periode de havde hjulpet de yngre.

Spis dig glad

5. Grin løs
Når du griner, kan du garanteret straks mærke det- det hele letter lidt. Undersøgelser har vist, at folk med humor generelt har et bedre immunforsvar, har mindre stress og alt i alt lever længere. Så grin alt hvad du kan!

6. Luft din hund – eller en andens
En hund skal luftes og på mange af de skønne gåture falder du med sikkerhed i snak med nye eller gamle bekendtskaber. Det gør to gode ting for dig: du får motion, og du får lidt ekstra socialt liv. Undersøgelser har gentagne gange vist, at hundeejere i gennemsnitlig lever længere end andre.

7.Spis lidt chokolade
Chokolade er sundt og er en af de gode livsforlængende ting, men der er en begrænsning på, hvor meget vi bør spise af det. Du kan nyde cirka 10 gram om dagen af den mørke slags, hvor der er masser af kakao i. Det sunde er de fenoler, der findes i kakao, som man mener kan forebygge hjerte-kar-sygdomme og styrke immunforsvaret.

Læs mere om