Gå til hovedindhold

Allergi og høfeber - Kom godt gennem pollensæsonen

Aaaatju! Nu begynder allergi og høfeber for alvor at genere hundredetusinder af danskere, når luften bliver fuld af pollen.

Aaaatju! Nu begynder allergi og høfeber for alvor at genere hundredetusinder af danskere, når luften bliver fuld af pollen.

De velkendte symptomer på allergi og høfeber er løbende næse, masser af nys, irriterede øjne, samt ofte også tilstoppet næse, hovedpine og halsirritation.

Svær allergi eller høfeber kan spolere søvnen, og det går ud over arbejdet og ens sociale liv.

Pollen fra birk, el og hassel topper om foråret, græspollen er udtalt om sommeren, mens sensommeren præges af gråbynkepollen. Pollentallet er værst i høj temperatur, solskin og let brise. Regn skyller omvendt pollen til jorden. Pollentallet varierer døgnet igennem og er gerne højest midt på dagen.

Læs også: Sådan spiser du din allergi i bund

De fleste stiller selv diagnosen på grund af sammenhængen med årstiden. Men det er bedst at få stillet den rette diagnose hos lægen. Herunder få fastlagt, hvilken type allergi man har. Også fordi man måske kan være kandidat til vaccinationer, der kan mindske symptomer betydeligt, især ved allergi for græs.
For selv om man mener at have allergi overfor birk, kan det godt skyldes noget andet såsom støvmider. Måske har man ikke høfeber, men helårsallergi. Så alene af disse grunde bør du i hvert fald én gang tale med lægen om din allergi.

Det handler om at være på forkant med sin allergi. Tager du selv et ansvar, kan du have det strålende. Men ellers bliver symptomerne meget generende. Så i denne uge får du råd om, hvad du selv kan gøre for at undgå pollen.

Allergi: slip for pollen

● Luk vinduer og døre i slemme perioder.

● Luft først ud om aftenen. På det tidspunkt er der færre pollen i luften end midt på dagen.

● Fæld om nødvendigt birketræet i haven.

● Hæng ikke vasketøjet udenfor, når pollentallet er højt.

● Træn ikke udendørs, når der er mange pollen i luften. Den forøgede vejrtrækning hiver flere pollen ind i luftvejene. Tag hellere i fitnesscenter når der er mange pollen i luften.

● Solbriller kan mindske udsættelsen for pollen, når du er udendørs.

● Tag et brusebad og vask håret før sengetid for at fjerne pollen i håret og på kroppen, så du ikke generes af din allergi under søvnen.

● Benyt i svære tilfælde en luftrenser i soveværelset. Luftrensere kan bl.a. købes hos whiteaway.com

● Undgå pyntegrene i hjemmet.

● Rygning forværrer symptomerne på allergi. Det samme gør passiv rygning.

● Kæledyr kan samle mange pollen i pelsen, hvis de løber ude.

● Luk bilens vinduer og soltag. Indstil ventilationen på recirkulation, så pollen ikke suges ind i bilen. Eller få et pollenfilter monteret i ventilationsanlægget.

● Pollental svinger med temperaturen, så sæsonen begynder tidligere i Sydeuropa, hvor pollentypen også kan være anderledes. Eksempelvis er der ikke ret meget birk i Spanien.

● Tal med lægen eller apoteket om, hvorvidt du kan have fordel af at benytte medicin til forebyggelse eller behandling af allergi. Det er vigtigt at tage medicinen korrekt, især næsesprayen, der skal ramme langt inde i næsen og ikke bare i næseboret. Kan du smage medicinen bagefter, er den taget korrekt. Det er fornuftigt at behandle allergi og høfeber, som i svære tilfælde kan forværres til astma.

Læs også: Allergi for gluten - Fødevarer med og uden gluten

OBS: Har du en Iphone eller Ipad, kan du købe ebogen HER >>

Artiklen indeholder affiliate-links.