Gå til hovedindhold

Den rigtige musik kan hjælpe dig til at stresse af

Musik er et slags universalmiddel mod stress og kan forebygge sundhedsproblemer så som højt blodtryk og urolig mave. Men hvad er det egentligt, der sker i kroppen, og hvad siger forskningen?

Syng dig rask og fri for stress. Det kan lyde som tågesnak i nogle menneskers ører, men det virker faktisk. Det skriver det svenske sundhedssite MåBra. Det er ingen tilfældighed, at nogle virksomheder har korsang blandt deres kulturtilbud til deres medarbejdere, eller at kultur i visse kommuner kan udskrives på recept til langtidssygemeldte borgere.

Men hvad er det, der sker i kroppen, når vi f.eks. synger, spiller eller lytter til musik, som er så godt for vores sundhed, at vi kan få det på recept? Ja, hos nogle sker der ikke så meget ved at lytte til musik. Det varierer nemlig meget fra menneske til menneske. Nogle mennesker påvirkes meget af f.eks. at lytte til musik. Det kan få pulsen og energiniveauet til både at stige og falde, mens andre ikke bliver påvirkede af det overhovedet. Det viser forskning, som Töres Theorell fra Karolinska Institutet har lavet.

Er du typen, der bliver meget påvirket af musik, er der en masse sundhedsfordele at hente lige så hurtigt og nemt, som det er at tænde for Spotify. Musik er som fløde for din hjerne. Den siver både langsomt ind i din hjerne via hjernebarken, men skyder også genvej direkte ind i hjernen gennem amygdala – hjernens følecenter. Når du hører musik, aktiveres følelserne som det første, længe før du går i gang med at analysere det, du hører. Det forklarer, hvorfor du pludselig kan blive overvældet af stærke følelser, der kan være svære at tøjle, når du hører musik.

Musik til træning og musik til afslapning

Da musik påvirker mange af os, kan man bruge musik til mange formål. Du kan øge dit stressniveau ved at lytte til oplivende musik. Pulsen stiger, og dit åndedrag bliver hurtigere, blodtrykket stiger, og adrenalinen pumper. Desuden mobiliseres immunforsvaret, hvilket aktiverer dannelsen af endorfin. Det kan du drage nytte af, f.eks. når du træner og trænger til et lille energikick.

Omvendt kan du berolige hele systemet ved at lytte til musik, som sænker blodtrykket og udskillelsen af stresshormonerne adrenalin og kortisol. Når stressniveauet sænkes, påvirker det hele kroppen og kan f.eks. få en nervøs mave til at falde til ro.

Nu er musik jo et spørgsmål om personlig smag, og lytter du til musik, du ikke kan lide, slapper du ikke af, uanset hvordan musikken er.

Mindre sygdom

Musik kan ovenikøbet forhindre os i at blive syge, viser Töres Theorells forskning. At synge i kor kan f.eks. øge indholdet af testosteron i kroppen. Testosteron hjælper med at reparere cellerne og nedsætte indholdet af proteinet fibrinogen, som har indflydelse på vores stressniveau. Tilsammen kan disse to ting nedsætte risikoen for, at du bliver syg.

– Selv på en dag, hvor vi ikke foretager os noget særligt, nedbrydes vores celler, så vi har hele tiden brug for at producere nye celler. Hvis kulturelle oplevelser kan få nøglehormonerne til at fosse ud i blodet, er det jo godt, siger Töres Theorell til forskning.se.

Korsang er dobbelt så effektivt

Specielt korsang viser sig at være ekstra sundt for kroppen. Når man synger, er det nødvendigt at trække vejret på en bestemt måde, som gavner hjerte- og lungefunktionen og gør åndedrættet langsommere og mere rytmisk. Årsagen er dels, at afslapningshormonet oxytocin udskilles i blodet og dels, at vagusnerven, som har tilknytning til kroppens antistress-system, stimuleres. Korsang og andre sociale sammenhænge, hvor musik indgår, giver os en følelse af fællesskab og samhørighed, hvilket i sig selv er afslappende. På den måde virker korsang på flere fronter.

Kilde: forskning.se