Gå til hovedindhold

Depression - Kan man ikke bare tage sig sammen?

Depression er en sindslidelse, der kan hæmme tilværelsen på flere plan. Læs her, hvad man selv kan gøre for at komme nedtrykthed, handlingslammelse og træthed til livs.

Depression er en sindslidelse, der kan hæmme tilværelsen på flere plan. Læs her, hvad man selv kan gøre for at komme nedtrykthed, handlingslammelse og træthed til livs.

Alle kender til at være nedtrykt, og de fleste af os kender til sorg og krise, f.eks. hvis et familiemedlem dør, eller hvis et parforhold går i stykker. Den form for tristhed eller sorg er en naturlig del af livet.

Depression er derimod en pinefuld sygdom, der nedsætter livskvaliteten og gør det svært at passe et arbejde eller blot klare dagligdagens gøremål. Ved depression føler man gennem længere tid håbløshed, uforklarlig tristhed, ulyst og manglende overskud og evne til at klare hverdagen. Ofte påvirkes nattesøvnen. Man isolerer sig, kan have svært ved at koncentrere sig om at følge et tv-program eller læse i en bog. Appetitten kan være øget eller nedsat. Man er mere opfarende, irritabel og har let til gråd.

Mange føler skyld og forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen. Men sandheden er, at man er ude af stand til at tage sig sammen.

Læs også: Træning mod depression

Alle kan få en depression, men voldsomme livsbegivenheder såsom skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom og tab af en af sine nærmeste kan øge risikoen for udvikling af depression, særligt hos personer med genetisk disposition til denne lidelse. En kemisk ubalance og mulige strukturelle forandringer i hjernen kan spille ind, men det er der ikke fuld klarhed over endnu.

Men en ting er sikkert: Det er ikke tegn på en svag karakter. Behandlingen sker i samarbejde mellem dig og din læge, som kan støtte og vejlede dig og i mindre omfang gennemføre terapeutiske samtaler og ordinere medicin. Lægen kan også henvise dig til psykolog eller psykiater.

Det kan du selv gøre

• Undgå at isolere dig. Tal med dine nærmeste.

• Undgå stress – både på arbejdet og derhjemme.

• Fortsæt dit hverdagsliv, men pas på dig selv.

• Motioner dagligt – havearbejde og en tur med hunden tæller også.

• Undgå eller begræns dit forbrug af alkohol.

• Få dagslys hver dag.

• Få tilstrækkelig og regelmæssig søvn.

• Spis sundt, varieret og alsidigt.

• Lad være med at træffe store beslutninger (f.eks. om jobskifte eller skilsmisse), mens du er syg.

• Husk, at du får det bedre.

Læs også: Kunstigt lys øger din risiko for fedme

Gode bøger om depression

Gucca.dk sælger de bøger for enhver smag og behov. Deres udvalg af bøger, der handler om depression er godt og stort – her et lille udpluk:

"Depression - Og hvad du selv kan gøre" af Jes Gerlach m.fl.
- En lettilgængelig bog om depression – og hvad du selv kan gøre.

Læs mere om bogen HER >>

"At overvinde depression" af Paul Gilbert
- En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi

Læs mere om bogen HER >>

"Depression - Symptomer, årsager og behandling" af Jes Gerlach
- Cirka 15 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet udvikle symptomer på depression. Bogen her beskriver symptomerne m.m. på depression.

Læs mere om bogen HER >>

Artiklen indeholder affiliatelinks

Læs mere om