Gå til hovedindhold

Derfor skal du spise brændenælder

Brændenælder
Brændenælden pibler frem, nærmest før sne og frost har løsnet deres greb om jorden. Topskuddene er sprængfyldt med saft og kraft.

Brændenælden er en af de allerførste planter, der pibler frem, nærmest før sne og frost har løsnet deres greb om jorden.

 

Topskuddene er sprængfyldt med saft og kraft. Derfor skulle du tage at begive dig ud, så snart du kan se, den er fremme. Tag kurv og saks med, og tag også et par handsker, så du slipper for risikoen for at blive brændt. Brændenældens topskud er smækfyldt med mineraler og sporstoffer, som fremmer optagelsen af mineralerne. Et højt indhold af kalium er med til at fremme nyrernes udskillelse af syredannende affaldsstoffer, derfor er nælden et skattet middel mod gigtsmerter. Nældebladene har også et højt indhold af jern tillige med C-vitamin, der fremmer jernets optagelse. (RG)

Tid til urte-te

 

Sådan bruger du brændenælder

  • Brug blade og stængler i suppe eller vælg dem fremfor spinat i tærter
  • Du kan også bruge dem som en del af en pesto, og naturligvis skal du lave en styrkende kop te.
  • Vil du give energien et ekstra skub, skal du bruge en håndfuld friske, skårne nældeblade. Hæld 1 liter kogt vand over bladene. Lad teen trække en times tid og si bladene fra. Teen kan sagtens holde et par dage. Drik to-tre kopper dagligt. 
  • Endelig kan du udnytte brændenældebladene i en lækker urtesalt. Til et glas kan du bruge ca. 150 gram god salt og en stor håndfuld nældeskud. Skyl nælderne og læg dem til tørre på et viskestykke. Kom nælder og salt i en blender og blend, til du har en ensartet masse. Hæld saltet på en bageplade og tør i ovnen ved 50 grader en times tid. Rør lidt i blandingen undervejs. Køl af og kom på glas. (RG)

Læs mere om