Gå til hovedindhold

Det vidste du (måske) ikke om holdbarheden på dine madvarer

Vi er mestre i madspild. Køleskabet gås regelmæssigt efter, og alle madvarer hvor datoen er overskredet, kyles ud – også selvom de ikke er åbnet. Men hvad betyder producenternes mærkninger egentlig? Få svaret her.

Vi er mestre i madspild. Køleskabet gås regelmæssigt efter, og alle madvarer hvor datoen er overskredet, kyles ud – også selvom de ikke er åbnet. Men hvad betyder producenternes mærkninger egentlig? Få svaret her.

De to holdbarhedsmærkningerne ’Mindst holdbar til’ og ’Sidste anvendelsesdato’ er fastsatte efter EU-lovgivning. Mærkningerne er blevet skabt for at gøre det lettere for os som forbrugere, at holde styr på madvarernes levetid og dermed undgå sundhedsskadelig mad. Men selvom jeg har hørt den følgende forklaring før, kan jeg stadig blive lidt i tvivl. Så en genopfriskning skader ikke for mig – og sikkert heller ikke for dig.

Det betyder ’Mindst holdbar til’-datoen

Når du køber en madvare med denne mærkning, er du garanteret, at den ikke er sundhedsskadelig efter udløbsdatoen.  Det betyder altså, at du ikke behøver smide madvarer ud, der har overskredet ’mindst holdbar til’-datoen, da producenten skal kunne stå indenfor, at den pågældende vare har den rette kvalitet indtil datoen, men at varen ikke fejler noget i dagene, måneder eller årene efter. Så kan man jo undre sig lidt over, hvorfor en dato bliver sat længe før varens egentlige holdbarhed, men på den anden side set, så kan vi med ro i sindet sagtens sætte tænderne i det pålæg, der ellers var lige ved at ende i skraldespanden.

Så tuben med mayonnaise, bakken med leverpostej og glasset med pesto behøver altså ikke ende under vasken allerede dagen efter ’mindst holdbarhed til”-datoen. Det anbefales, at man bruger sin sunde fornuft og sanser i stedet for at hægte sig fast i datoerne. Kig fx på leverpostejen, lugt til den og smag på den – hvis alle dine sanser bliver tilfredsstillet, kan du roligt smøre dig en mad.

Læs også: Så let bliver din mad mere grov

Så længe kan ’mindst holdbar til’-madvarer holde

Rigtig mange madvare holder et godt stykke ud over holdbarhedsmærkningen. De sure madvarer (fx rødbeder, asier og syltede agurker) kan holde sig meget længe, da bakterierne slet ikke kan spise dem. Madvarer på glas eller konserves kan holde sig i mange måneder efter ’mindst holdbarhed til”-datoen, og kraftigt tørrede madvarer, varer på frost og fermenterede varer (ymer, yoghurt, ost, salami, spegepølse, oliven, sojasauce, fiskesovs mm.) kan holde sig i måneder og år efter udløbsdatoen – når de vel at mærke er uåbnede. Fælles for dem alle er, at din mave godt kan lide dem et godt stykke tid efter udløbsdatoen – det er her din sunde fornuft skal tages i brug.

Det betyder ’Sidste anvendelsesdato’

Denne mærkning finder du typisk på fersk kylling, hakket kød, ferske fiskeprodukter og småkød, og er en dato, man bør tage alvorligt. ’Sidste anvendelsesdato’ bruges på madvarer, der let bliver fordærvet fx pga. bakterie- eller svampeangreb, og hvor producenterne derfor ikke kan stå indenfor varens kvalitet efter den anførte dato. Det betyder altså, at der er en risiko for, at den pågældende vare er sundhedsskadelig for dig efter udløbsdatoen.

4 madvarer, der holder længe

Kiks – især chokoladekiks kan holde sig uendeligt. Kommer der mug på dine kiks, eller får de en harsk smag, som havrekiks kan få, skal de selvfølgelig smides ud.

Tørre råvarermel, havre, bønner, ris og pasta kan holde sig i flere år

Oliven – især de saltet kan holde sig meget længe efter åbning. Før åbning kan mange varer på glas holde sig mere eller mindre uendeligt.

Tørret frugt - i modsætning til frisk frugt, indeholder tørret frugt meget lidt vand, og kan derfor holde meget længe.

Kilde: Politiken.dk og Foedevarestyrelsen.dk

Læs også: Kig efter nøglehulsmærket

Artiklen indeholder affiliatelinks

Læs mere om